Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodor Kjerulf.
Ue mangfoldige aesthetiske Synder, du her har bcgaaet, skal vaare
dig tilgivne, fordi du ingensteds har begaaet Synd mod Poesiens Aand og
inderste Vaesen.«
Saaledes hilser Jörgen Moe den 23-aarige Theodor Kjerulf, da han
i 1S4S udgiver sin förste Digtsamling. Den unge Forfatter havde vaeret saa
heldig at tinde en Anmelder, som det kun falder i faa Digteres Lod at
finde: uden Haandverk og Hastighed, med Eventyrheltens E\’ne til at hore,
hvor det gror, veiede og vuggede denne sjeldne Dommer hvert Digt, for
han vragede. Han kom ganske vist til det Resultat, at den unge Poet var
umoden, og at han ofte forsyndede sig mod den rent mekaniske Form, men
han fandt ogsaa, at i den mere aandige Side af Formen, den, som lige frem
er udsprungen af og indvaevet i Digtets Idé«, gjorde Kjerulf naesten altid
Fyldest for sig. Han sluttede med at betragte den hele Bog som en
Forskrivning til Publikum, et Gjaeldsbrev, som Forfatteren engang vilde indlose
— i aedelt Metal, med et smukt og rent Prag.
Denne Indlosning forsogte Kjerulf saa at sige i to Terminer, idet han i
1S54 atter udgav en Samling »Digte« og 1S66 »Tre Digtkrandse«.
Mellem-rummene er — som man vil se — lange nok til at Metallet kunde blive
rigtig blankt og straalende; men Jorgen Moes Haab er aldrig gaaet helt i
Opfyldelse:. Kjenderen skimter stadig hos Kjerulf det a;dle Metal paa
Bunden af en alvorsfuld og nobel Digtersjael; men det umiddelbare
Kunstner-greb, der lofter Metallet op af Sjaslens Skakter til skinnende Glaade for
Alle — dette Greb skorter det kun altfor ofte paa. For den Halvdannede,
der egentlig i sit 1 Ijerte er fiendtlig stemt mod Poesien og kun skjaenker
den nogle Oieblikke som Offer til Konveniensen, er en stor Del af Kjerulfs
uklare Digtning absolut utilgjaengelig; hos den udelukkende kritisk anlagte
Natur vil de mange Brud paa Skjonhed og Formrenhed vaekke en
Indignation og fremkalde Domme, der ikke er berettigede. Man maa liave Noget
af Jorgen Moes kjaerlighedsfulde Langsomhed for at holde fast ved og
ret-telig vurdere en Digter, der ikke blot kan vaere forbausende dunkel men
ogsaa give Folelsen et saa sammentraengt, enkelt og inderligt Udtryk, at
det praéger sig som en Melodi i Fns Erindring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
