Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Artikel, han arbeider på, vi! tage
sig ud i Bladet, og hvad Virkning den
måske har på meste Forfremmelse.
Hustruen, der elsker, trenker alene i
al sin Gjerning på hani. Til ham, for
hani, ved ham, Alt. Han er hendes
-iErgjaerrighed, hendes Offentlighed,
hendes Statsrådsafdeling ....
Det er maerkvaerdigt, hvorledes man
kan föle, idet man trajder ind i et Hus,
om denne belivende Gnist er tilstede
eller ei. Man mcerker det ordentligt på
Atmosfären inde i Stuerne. Hvor den
råder, vil Alt have et mildt, beåndet
Skjonhedens Prreg, hvor den mangler,
er Alt dodt, koldt og nokternt, selv i
den rigeste Omgivelse. Enten river hun
sig da med Magt los af Aget og lader
Maskineriet gå, som det kan, medens
hun soger at d0ve sit Liv udenfor
Huset, eller hun går rent op i det, hun selv
bliver en knarrende Maskine, som man
helst undgår.
Madame Du de vants Romaner gjör
nu Opsigt. Det er sandt, de er
for-frerdelige, forferdelige som de Ärsager,
der kan have frembragt dem. Her
nyt-ter det ikke at anvende en almindelig,
borgerlig Kritik eller komme med den
sredvanlige Målestok for det
Uoverskride-lige. Vi må kunne lasse disse Romaner
roligt, men med den skrajkfulde Interesse,
hvormed man fra et trygt Ståndpunkt
iagttager et af disse voldsomme
Natur-udbrud, der udbreder Ra:dsel og
0de-laiggelse i Najrheden. De passer ikke
på vore Forholde. Vi og det franske
Samfund kan omtrent repraesentere de
tvende Yderligheder: det Begyndende,
Uudviklede, hårdt i sin Knop
Samnien-sluttede, der kun kan trues af Kulde og
Vanrögt, og det raffineret Overkultiverede,
der er sin Oplösning na;r, og det er fra
dettes Moradser, at hun sender sine
Nodskrig ud over den hele civiliserede
Verden. Hun gjör ingen Betingelser,
hun vil en total Losrivelse, en
fuldkom-men Ligestillen med Miendene i alle
borgerlige og selskabelige Vilkår, indtil
en Delagtighed i deres Ssder, deres
: i Scedvaner, ligetil deres Klaidedragt. Alt
i dette springer nu langt ud over vore
ydmyge 0nsker og virker kun
frast0-dende. Nei — det forstår vi ikke. Til
, evige Tider må Manden blive vor
na-; j turlige Stotte og Beskytter. Mad.
Dude-vant vil Oplösning af yEgteskabet, der
hos os er den eneste Havn og Frelse,
skjont man også her ligesom der föler,
at det kunde og burde viere lykkeligere*).
I Frankrige sluttes de mest af
Penge-hensyn; der med Penge og uden
Kjer-lighed, her uden Penge og . . . uden
Kjerlighed, men med den store Forskjel,
at her er Mrendene mere uforda;rvede,
hvorved Misforholdet dog bliver langt
mindre feleligt — ja, man skal ikke sige
Andet, end at disse med en ma:rkelig
og om Skånsel mod sine Hustruer
ligesom ubevidst siige at udjevne Noget af
det Ubillige i de forskjellige Livskår.
Nei, med al Beundring for den geniale
Forfatterinde og indrommende, hvad
soci-ale Motiver her kan have nodvendiggjort,
men George Sand passer kun ikke hos
os. Hun har ingen Tunge for vore
stumme Klager, hendes Skrifter opriver
kun og irriterer, som al falsk Trost. Vi
trajnger kun til disse Kraifter, der virker
usynligt, stille i deres Kreds, og som
umserkeligt afgnaver de Tråde, der
binder os til den gamle Ballast. Det var
den fattige, ubekjendteMadame Le Gros,
der ved sin stille Udholdenhed i la
Tu-des Sag omstyrtede Bastillen. Vore
Be-frielsesforsög bevaeger sig endnu på
usyn-lige Enemaerker, og vi forstår os ikke
det Mindste på de Erobringer, der er
at gjore udenfor disse. Gud fri os fra
at konkurrere med Miendene til deres
borgerlige Ombud eller aftviste dem den
Fomöielse at bajre Uniform og Tschacot.
Hvad vi vil, er en storre Tankens og
F 01 e 1 s e n s Frihed, Opha:velsen af de
utallige latterlige Hensyn og Fordomme,
der hemmer denne, sandere, mindre
forskruede D)’dsbegreber, en sundere
*) Margrethe synes her i sin Opfatning af
Georges Sand at vicre noget hildet i den
MisforstSelse, der fulgte dennes forste
Optrsu-den som Forfatter, en dcngang almindelig
Betragtning deraf, som hendes senere
Produktioner betydelig har modificeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
