Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
theologisk Embedseksamen; men hans Arbeide havde dog vaesentlig vajret
knyttet til Studiet af Folkedigtningen, hvilket Studium Universitetet havde
fremmet, dels ved Reisestipendier, dels ved det aarlige Universitetsstipendium
— i 1849. Dette Stipendium mistede han allerede det folgende Aar; et Far Aar
efter tog han praktisk-theologisk Eksamen, og 1853 blev han residerende
Ka-pellan til Sigdal ved Kroderen. Det er fra sin stille Prestegaard, han sender
ud sin lille Bog »At haenge paa Juletraset«, og den er da ogsaa sterkt
pra:-get af den LivsvirkSomhed, under hvilken den er bleven til. Den har nemlig
helt igjennem en religiös Karakter. Som man kunde vente, fremtraeder denne
Religiositet hos Jorgen Moe ikke i Formler, men i Tro; ikke i rasdselsfulde
Billeder, der tages let paa Lieben, fordi Forfatteren ikke har Fantasi og
Folelse nok til at gjennemleve dem, men med en rorende Trov;erdighed,
der gjer disse Digte i höi Grad tiltalende. Ikke desto mindre maa det
indrom-mes, hvad der er sagt, at det religiöse Point og Symbolet ofte dominerer paa
Poesiens Bekostning. Det har vaeret den fordringslose Sanger og den nidkjaere
Prest mere om at gjore at indskjaerpe en religiös Sandhed end at levere et
Kunstverk. Den religiöse Moral skal give Digtet Vegt — og den tynger
det; fordi denne Moral hos Moe er saa dybt folt, bliver der imidlertid Lyrik
alligevel, — om end ikke en saa fin og gjennemsigtig, som i den förste
Digtsamling.
Naar man skal bestemme, hvilken Betydning hin Berovelse af
Stipendiet har havt for den norske Literatur, saa er allerede de netop omtalte
Digte et vigtigt Aktstykke. Det fremgaar nemlig ikke blot af deres
Karakter i Almindelighed, men ogsaa af enkelte Udtalelser, i hvilken Grad det
geistlige Kald fylder deres Forfatter. Dets Bekymringer og Ansvar maatte
for denne blode Natur mere og mere vanskeliggjore en poetisk Produktion,
og til at synge Bekymringerne og Ansvaret ud i Salmens brede Lyrik,
dertil var hans lyriske Temperament ikke egentlig skabt. Der blev da i
Aarenes Lob kun nogle sporadiske Digte, der ikke kan stilles ved Siden af
de tidligere.
Uer maa imidlertid ogsaa tages i Betragtning, at Jorgen Moe ikke
har nogen rig lyrisk Aare; livad han end kan have af Folkevisens barnlige
og daempede Inderlighed og enfoldige Udtryk, — han har ikke den robuste
Folkesanger-Natur, hos hvem enhver Tilskikkelse uvilkaarlig toner ud i Sang.
Selv har han sammenlignet siiie Digte med Markjordbasrret, — og de har
ofte dets Ynde, Aroma og Saftighed. Men Markjordbäerret gror som
be-kjendt ikke i den fmgtbare Jord, men i Bakkohaeldet, hvorMulden er sparsöm.
Paa et andet Punkt er det aldeles utvivlsomt, at hin tidt berorte
Begivenhed har kostet vor Literatur, hvad den ikke havde Raad til at tabe.
Ikke at tale om, at Moes videnskabclige Virksomhed i Folkedigtningens
Tjcneste blev afbrudt, saa har han gjort Tillöb til en Foljcelivsskildring i
Prosa, der maaske aldrig havde naaet Asbjornsens Mesterskab, men som
alligevel kunde viere bleven vaerdifuld nok. Vi sigter til »Blind-Anne« og
til »En Vandring og et Eventyr sligt som det er«, hvilken sidste Skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
