Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Brostrup Landstad.
I-[ans Farfar var Bonde i \’ordalon og horto saaledes til den brodt
skaarne nördenfjeldske Type, — solv er han fodt paa Maaso i Finmarken
iS02’, dobt i den nordligste Kirkc i Verden, opvokset under Trykket af en
sollos Himmel, af Dyrtid og Hungersnöd, og da han som niaarig Gut
kominor til Vinjo, kaster Uaar og Dyrtid sine Skygger ogsaa ovor hans nye
Barndomshjem.
Som Brest korto han Xorgos sangrigoste Bvgdelag at kjende, hvor dot
Antiko endnu var saa levende, at man maatte tro sig honsat mange
Aarhun-droder tilbage, langt ind i Sagatidon. Dotto or botydningsfulde Momenter i den
Mands Levnetslob, dor skulde samle de norske Folkeviser og skabe
enSalme-bog, hvorom don norsko Kirkoalmuo kunde sainles. Han förstod denne
Al-mues Religiositet, han kjondte detto Vintermorko, hvoraf Lasngselen cftor ot
evigt Lys udspringer, den daglige Traaldom, dor givor 1’rangen til en ovig
Fred. Solv af Bondeast delto han fuldkommen denno Almues Pietet mod dot
Svundne, men Pieteten var hos ham bolivot af Dannolson, uden hvilken don
bliver Seighed og Stagnation. Han var ligesaa barnlig og umiddelbar i sin Tro
som »don Mindste af disse Smaa ; men han var for poetisk en Natur til at
stillo Poesi og Religion op imod hinandon som fiendtlige Magter. Derfor
kunde han dele sig mollom Folkevisen og den religiöse Digtning, der jo
bogge udstrommer fra en Primitivitot, hvormed han lblte sig dybt i Slegt;
han forstod, at en dyb Vemod og stille Indorlighed forenor Visen og Salmen,
og at den Sidste burde som don Forste va?re baade folkelig og poetisk.
Til at gaa nsermere ind paa Landstads »Norske Folkeviser« 1853)
og hans Udkast til en Kirkosalmebog (1S61) or her ikke Stedot. Vi noteror
kun, at dot forste Verk egentlig er afsluttet 1848, og at den kgl. Resolution,
som overdrog Landstad at udarboide Salmebogen, or datorot 4 Aar sonore.
Landstad havdo saaledes, for han for Alvor ofrede sig for et Arbeide, dor
bragte ham i jevnlig Berorelso med fremmedo Landes Salmer, en Basis af
hjemlig Fololso og hjomlig Udtryksmaade, dor blev af Botydning for hans
Salmeverk. Hvilket omfattende Studium der or nedlagt i dotto, giver hans
Redegjorelse for Salmebogen (1S62) og I. N. Skaars Norsk Salmohistorie ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
