Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Enhver, som har provet det einlege Standet <, at disse Traek er aflurede
Virkeligheden, at det er i saadanne Oieblikke, Ensomheden overva-lder en,
skjont Ingen aner, naar man springer let ombord med sin Kufifert i I Iaanden
eller stiger iland og kalder paa et Bybud, at man foler et Sting i Hjertet
ved Synet af al denne Deltagelse, som gja;lder Andre. Visen ender uden
noget Udbrud, med en ligesaa rolig som urokkelig trist Overbevisning:
Nei, kann du deg aldri eit Menneskja faa,
so maa du all Hugnad av Tankarne slaa
og venja deg vel til at sakna og strida
og troysta deg med: der er fleire, som lida;
det einlege Liv gjerer ingen Mann sael.
Aa nei, det slapp du vel. Aa nei, det slapp du vel.
Viserne er skrevne i det Normal-Landsmaal, som Ivar Aasen har
opstillet. Selv om man er en Modstander af dette Sprog, maa man
ind-romme, at han ypperlig forstaar at benytte det; fordi han selv er Bonde,
og fordi Studiet af Landsmaalet har vceret hans Livs Indhold og hans Livs
Kjaerlighed er der en intim Förbindelse mellem Sprog og Tanke; de kan
ikke godt adskilles.
Ivar Aasen har ikke behovet at sa_‘tte sig ind i Bondens Tankegang,
han har den; derfor er han saa sikker i det enkle og naive Udtryk, og skjont
hans Yiser rober megen kunstnerisk Omhu, saa findes der intet Lavet i dem.
Men de Bedste af hans Symra« — der er Gradsforskjel ogsaa i denne lille
Bog — har ikke alene den förste og laveste Betingelse for at vaere folkelig,
den nemlig, at de kan forstaaes af det liele Folk; de har ogsaa en anden
og hoiere: de har den noble Simpelhed og Ynde, der forst gjor
Folkelig-heden fuldkommen; de har ikke blot Hvidveisens Prunkloshed, men ogsaa
dens Renhed.
Gamle Norig.
Gamle Norig,
nordst i Grendom,
er vaart eiget
yEttarland.
Der er Hav, som
heilt aal Endom
leikar um den
lange Strand.
Der er Vikar
og Votn og 0yar,
tusund Fjordar
og tusund Fjell,
Snoydor, der sjeldan
Snjoen toyar,
Dalar, der Fossen
diger fell.
Leid er vel den
lange Vetter,
Votn, Indsoer. — Snoyda, Fj eld mark
n o r d s I, nordligst. — (¡rent’, Bygdelag, ovenfor Skovgrccnsen. — Vette r, Vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
