Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedste Arbeider er knyttede; det er gjennem Skitserne »Fra Lofoten og
Solor , at han har givet sit Bidrag til Literaturen. Han refererer raskt og
sympatisk det pulserende Folkeliv; hans Stil er kjaek og djérv, et aabent
Hjerte for Alnmens Kampe og et aabent Blik for dens Snurrigheder giver
Fremstillingen Farve og Friskhed. Den levénde Rapport til Virkeligheden
er elskvasrdig og tiltalende, men undertiden onsker man ikke blot, at der
var et lidet Stykke Kunst mellein Virkeligheden og dens Gjengivelse, man
foler ogsaa, at Forfatteren havde kunnet give dette lille Stykke, hvis han
havde tarnkt paa det. Han er unegtelig undertiden for rask, han driver det
Skitseagtige ligefrem til Upligt.
Meltzer har ogsaa skrevet Skitser; han er heller ikke fuldt ud Digter,
men han er som Forfatter saa god Politimand, at han forhorer sit Sujct, for
han slipper det, og naar man saa la;ser hans Beretning, er dette Sujet
maaske ikke blevet en Karakter, men ialfald en Figur. Hos Schulze maa
man ofte noie sig med nogle faa Streger; han opsnapper i Forbigaaende en
ypperlig Replik, men rask og flot som en egte Solung ekonomiserer han
ikke med den, han lader den ikke mangfoldiggjore sig til en virkelig
Diktion; han introducerer en Figur, men idet den skal udfolde sig, bryder han
af. Her maa man vistnok erindre, at mange af Schulzes Skitzer er skrevne
for A viser; men det Samme var jo Tilfaeldet med Meltzers. Schulze begaar
ogsaa en anden Feil; som vittig Selskabsmand elsker han Anekdoten, men
han glemmer, at forat Anekdoten skal faa aesthetisk Interesse, maa den
undergaa en hel- Proces.
Fr han end saaledes altfor fordringslos ligeoverfor sin egen
Produktion, saa er det dog fuldkommen korrekt, naar han bctragter sig som
Amatör og ikke som Kunstner. Hans Arbeider beviser dette. Hvor han er
gaaet udenfor det rent Skitseagtige og har forsogt sig i Komposition og
Karaktertegning, der glipper det ganske. Med spogefuld Ligefremhed
for-taaller han i »en Idé«, at han her leverer fuldkommen korrekte Typer, men
det er han rigtignok meget långt fra. Der er i dette forholdsvis
omfangs-rige Arbeide ikke meget mere Liv end i Farverne paa Malerens Palet; der
er kun Egenskaber og Tanker, intet virkeligt Billede, ingen Individer, ingen
Typer. Det Interessante ved Historien er egentlig kun det, at en af I
loved-personerne, den varmhjertede Doktor, den praktiske Idealist, vistnok har
meget tilfelles med Schulze selv.
Noget hoiere staar »Snobberne«, men Stoffet krajver her enten
Indignationens tunge Svobeslag eller en jevnt strommende Lystighed; dets
Behandling kunde dcrfor ikke lykkes for en Forfatter, der ikke var Satiriker
ex professo og hvis gode Humor, skjont det tidt nok perler frem i hans
Skitser, dog ikke var rigt og maegtigt nok til at b a: re en saa dristig Opgave.
Flere af Schulzes dramatiske Smaating, Petter og Inger« og Bruden
paa Staburet.«, har gjort Lykke paa Scenen, men denne Lykke skyldes ikke
nogen virkelig dramatisk Kjerne. 1 denne den mest kunstneriske og mest
ubarmhjertige Gren af Digtekunsten, der stiller Fordringer selv til det mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
