Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nye Former ventede ham. Han rciste nemlig nu ikke ud for at rekreere
sig, men for i Ro at producere. Hvad der i Florents, Rom og Tyrol mest
optog ham, har neppe vaeret de gamle Kunstskatte eller en vidunderlig
Natur. Hans eget Hjemlands daglige Liv var det, som fyldte ham, fyldte
ham saaledes, at han i Lobet af kort Tid forfattede to Skuespil, der
beteg-ner en ny Epoke i hans Udvikling.
Der fortadles etsteds i »Arne« en Historie om en Gut, som blev
forelsket i Huldren. Saa modte han en Gjente, der saa livagtig ud som
denne Huldre, men da han kom na:r hen til hende, saa han, at han havde
taget feil. Naar hun var fra ham, var det Huldren, — nier ved var det en
anden. Han giftede sig nu paa Ligheden alligevel — og blev ulykkelig.
Ilan gik og lamgtes mod sit Drommesyn, og engang kom han saa naer ind
paa hende, at baade han og Huldren trillede lange Bakker nedover. Da lo
Iluldren, saa Gutten syntes, det sang i Bjergene, — han tog hende paa
Fang, og saa fager var hun, netop som han taenkte, Konen skulde vasre.
Aa nei, hvem er du, som er saa fager?« spurgte Gutten. »MenHerregud,
jeg er jo Konen din,« sagde hun.
Grundtanken er tydelig nok: Virkeligheden er ligesaa vakker som
Laengselen og Drömmen, naar man bare forstaar at se, og naar Bjornson
saa sent kaster sig over Skildringen af denne Virkelighed, saa er det ikke,
fordi han nogensinde har va;ret bange for den. Han har tvertimod samtidig
med, at han i sin Digtning var langt borte, i sit Liv vaeret midt oppe i den,
og idet han nu endelig, da Tidens Fylde var kommen, slipper den ind i sin
Kunst, er den rig og tung af Erfaringer.
Vi kan i denne Skitse kun kortelig pege paa Bjornsons Optraeden
for og under hans möderne Digtning og saa tilslut give en Oversigt over
denne möderne Digtning selv.
At Bjornson som Menneske droges mod det virkelige Liv, viste han
allerede i sin Ungdom, da han sogte det paa Felter, hvor det for andre
Dodelige pleier at have den rammeste Smag: i Theatret og i Pressen, og
han har siden, som han selv siger, »vaeret, hvor det nasrmest gjaldt, —
uanseet — eller netop fordi at Huggene der faldt tungest. At han i
1865—67 ledede Kristiania Theater og i Begyndeisen af Syttiaarene et
Sel-skab af dette Theaters Personale, som havde opsagt sit Engagement, — er
i denne Förbindelse n sesten Smaating — skjont han opfattede sin Opgave som
artistisk Leder med stor Begeistring og loste den med stor Dygtighed;
endnu mindre har det at sige, at han i 1S70 var Studentersamfundets
Formand — skjont der om hans Katheder stod en Kamp, der i Forbitrelse og
med Hensyn til Partiernes Stilling mindede om Wergelands og Welhavens
Dage. Ganske andre »Merkesager« er det, naar han som Redaktör (af
Norsk Folkeblad« 1866—71) eller som Indsender kaster sig ind i Dagens
Kamp, og naar han udaesker den ofifentlige Mening i saadanne Sporgsmaal
som Danmarks Forhold til Tyskland, Flagsagen, Republiken og den religiöse
Opfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
