Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Granlidgut komme ind til dig?« sagde
Moderen, sprang til og stillede sig midt
i Vejen for ham. Men han vilde ind
alligevel, og nu begyndte de to at
bry-des. »Mor, Mor, han vil bare ind
igjen med Blomsterne mine,« bad
Synnove og grred. -Ja, det hjrelper ikke,«
sagde Moderen og brod paa. Og
Syn-nove var saa ra;d, saa ra;d, for hun
vidste ikke, hvem hun vilde have til at
vinde; men tabe skulde ingen af dem.
-Tag ivare Hlomsterne mine!« raabte
hun, men de brud nu vnerre ]>aa end for,
og de vakre Blomster stroedes ud överalt,
Moderen traadte paa dem, og han
ogsaa; Synnove gra;d. Men da
Thor-bjorn havde sluppet Blomsterne, blev
han saa styg, saa styg, Haaret voxte paa
ham, Ansigtet ogsaa, 0jnene saa ondt,
og lange Klor satte han i Moderen.
»Vogt dig, Mor! Ser du ikke det er
en anden, — vogt dig!« skreg hun og
vilde hen og hjselpe Moderen, men kom
ikke af Flekken. Da raabte nogen paa
hende, og det raabte engang til. Men
strax for Thorbjorn va:k, Moderen
ogsaa; det raabte en Gang til. »Ja!«
sagde Synnove og vaagnede.
»Synnove!« raabte det. »Ja«, svarte
hun og saa op. »Hvor er du? spurtes
der. Det er Mor, som raaber, tamkte
Synnove, rejste sig og gik indover mod
Sietervolden, hvor Moderen stod med
en Lob i den ene Haand, skyggede for
sig med den anden og saa ud imod hende.
-Her ligger du og sover paa den
slette Marken!« sagde Moderen. »Jeg
blev saa spvnig,« svarte Synnove, »at
jeg lagde mig ned paa en liden Rid, og
saa vidste jeg ikke Ordet af, for jeg
var indsovnet.« — »Sligt maa du vogte
dig for, Barnet mit.–Her er noget
til dig i Loben; jeg bagte igaar, da
Far skal paa Langrejse.« Men Synnove |
folte paa sig, at Moderen ikke kom
derfor, og hun tajnkte, at hun havde ikke
drornt om hende for Ingenting. Karen,
saa hed Moderen, var som for sagt,
liden og spinkel af Vaext, havde lyst
Haar og blaa 0ine, som gik snare i
Hovedet. Hun smilte lidt, naar hun
talte, men det var blot, naar hun
talte med Fremmedfolk. Hendes Ansigt
var nu blevet noget skarpt, hun var
rask i sine Bevajgelser og havde altid
travlt. — Synnove takkede hende for
Gaverne, tog op Laaget og saa efter,
hvad det var. — »Aa ja, gjor det en
anden Gang,* sagde Moderen; »jeg
lagde Majrke til, at Kopperne dine ikke
var vasket endnu; det maa du passe
]>aa at gjore, Barnet mit, for du tager
Hvile.« — »ja, det var ogsaa bare
idag.« — 2Kom nu, saa faar jeg hjselpe
dig, siden jeg alligevel er her,« sagde
Moderen og skjortede sig op. > Du maa
vrenne dig til Orden, enten du gaar
under Ojnene mine eller ej.< Hun gik
foran mod Melkesvalen, og Synnove
langsomt efter. Der tog de ud og
vaskede o]); Moderen saa efter deres Stel
og fandt det ikke ilde, gav idelig
Anvisning og hjalp til at feje rent, og
saa-ledes gik en Time eller to med. Hun
havde under Arbejdet fortalt hende om,
hvad de drev med hjemme, og om hvor
travelt hun havde det nu, for hun fik
Faderen ivej. Saa spurgte hun efter,
om Synnove huskede at lrese Guds Ord,
for hun lagde sig om K velden; »for
det maa ikke glemmes,« mente hun,
»ellers gaar Arbejdet daarlig den na;ste
Dag.«
Saasnart de nu var fajrdige, gik de
ud paa Volden og satte sig der for at
vente Kjoerne. Og som de nu vel
havde sat sig, spurte Moderen efter
Ingrid, nemlig om hun ikke snart kom
til Stols igjen. Synnove vidste ikke
mere derom end Moderen. »Ja, slig
kan Folk fare, sagde Moderen, og
Synnove forstod nok, at det ikke var
Ingrid, hun mente; hun vilde gjerne
have bojet det vaek, men hun havde
ikke Mod til det. »Den, som aldrig
har Vorherre i Hjertet, han findes
sommetider, naar han mindst venter det,
sagde Moderen. Synnove sagde ikke
et Ord. »Nej, det har jeg altid sagt:
den Gut bliver der Ingenting af. — End
at fare slig, fy!« — De sad begge paa
Hug der og saa nedover: men de saa
ikke paa hverandre. -Har du hort,
hvorledes det staar til med ham:«
spurte Moderen og saa nu kort hen
paa hende. »Nej,« svarte Synnove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
