Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer snart op igjen for at se, hvorledes
du har det. — — Hold du dig til os
og tsenk ikke paa andre.«
Neppe var Moderen kommet af
Syne, for hun txnkte paa, hvorledes
hun skulde faa snarest Bud ned til
Granliden. Hun kaldte paa Thorbjorns
Bror; hun vilde sende ham nedover;
men da han kom, fandt hun det lejt at
betro sig til ham, sagde derfor: sDet
var Ingenting.’ Hun trenkte da paa at
gaa selv. Vished maatte hun have, og
det var Synd af Ingrid, som ikke sendte
hende Bud. Natten var ganske lys, og
Gaarden laa ikke saa langt nede, at
hun nok kunde gaa den Yei, naar sligt
drog derned. Mens hun sad og taenkte
paa dette, lagde hun sammen i
Tan-kerne alt det, Moderen havde sagt, og
Graaden begyndte paany; men da var
hun heller ikke sen, tog paa sig
etTör-kliede og gik en Krogvej, forat Gutterne
ikke skulde mserke det.
Jo lrengere hun kom frem, jo mere
skyndte hun paa, og tilsidst hoppede
hun nedad Gangstien, saa Smaastenene
losnede, rullede nedover og gjorde Skrrek.
Skjpnt hun vidste, at det var bare
Stenene, som rullede, forekom det hende
dog, at der var Nogen i Nperheden, og
hun maatte stanse og lye efter. Saa
var det Ingenting, og hun hoppede
af-sted fortere end for; da hajndte det sig,
at hun med et stajrkt Hop kom ned
paa en storre Sten, som stak frem i
Vejen med den ene Ende, men nu
losnede, for afsted og forbi hende. Den
gjorde svasr Stoj, det knagede i Buskene,
og hun var rred, men blev det endnu
mere, da hun livagtig syntes, det var
Nogen, som rejste sig og rorte sig 1
senge r nede paa Vejen. Forst tajnkte hun,
det kunde va;re et Udyr, hun stansede
med tilbagehoklt Aande; hint nede paa
Vejen stod ogsaa stille. sHo—i!«
sagde det. Det var Moderen! Det förste,
Synnove gjorde, var at springe hen og
gjemme sig. Hun sad en god Stund
for at vente og se, om Moderen havde
kjendt hende igjen og kom tilbage;
men det gjorde hun ikke. Saa ventede
hun endnu lasnger, forat Moderen kunde
komme godt afvejen. Naar hun nu tog
afsted igjen, gik hun stille, og snart
n?ermede hun sig Husene.
Hun blev noget beklemt igjen, da
hun saa dem, og det tiltog, jo najrmere
hun kom. Alt var stille der.
Arbejds-redskaberne stod lrenet op mod
Vseg-gen, Ved laa hugget og stablet op, og
0xen bed fast i Stabben. Hun gik forbi
og hen til Doren: der stansede hun
endnu engang, saa omkring sig og lyede;
men intet rorte sig. Og som hun stod
der og var i Uvished, om hun turde
gaa paa I.oftet til Ingrid eller ej, kom
hun til at tsenke, at det maatte vel
vaere i en slig Nat for nogle Aar siden,
at Thorbjorn havde voeret over, og
plantet Blomsterne hendes. Hurtig tog
hun Skoene af sig og listede sig op ad
Trappen.
Ingrid blev meget raxl, da hun
vaag-nede og saa, det var Synnöve, der havde
vakt hende. — »Hvorledes har han
det:« hviskede Synnove. Nu mindedes
Ingrid altsammen og vilde tage paa sig
for at undgaa at svare strax. Men
Synnöve satte sig paa Sengekanten, bad
hende ligge og gjentog sit Sporgsmaal.
»Nu er det bedre,« sagde Ingrid
hviskende; »jeg kommer snart op til
dig.« — »Kjere Ingrid, gjem Ingenting
for mig; du kan intet Galt sige mig,
som jeg ikke har ta;nkt mig vasrre.«
Ingrid sogte endnu at va;re skaansom,
men den andens Frygt drev paa, og
der blev ingen Tid til Omveje.
Hviskende faldt Sporsmaalene, hviskende
Svarene, den dybe Stilhed rundt
omkring gjorde baade Sporsmaal og Svar
endnu alvorligere, saa at der blev en
slig höitidelig Stund, hvori man vover
at se den vnerste Sandhed lige i 0jet.
Men dette syntes de begge at faa ud,
at Thorbjorns Skyld var liden denne
Gang, og at intet Ondt fra hans Side
skjod sig imellem ham og deres
Med-föielse for ham. Da gned begge frit
ud, men stille, — og Synnove grad
mest; hun sad ganske sammensunket paa
Sengekanten. Ingrid sogte at friske
hende ved at minde om, hvor mangen
Glasde de tre ret havde havt sammen;
men da gik det her som saa ofte, at
hver liden Erindring fra de Dage, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
