Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pf! Ja Gud lade det lykkes vei, saa
denne Dagen fik en skikkelig Ende!
Naar ikke Kolbein opdagede Noget,
havde det ingen Nöd. Siden fik det
gaa og komme, som det kunde. Signe
holdt sig jo inden Dare; og engang kom
det vei over ham, at forsone sig med
Datteren. Hun var jo eneste Barnet,
og baade (Jods og Gaard hurte hende
til, naar han dode . . . Hun kom sig
nok frem baade hun og Gutten. Det
havde ingen Nöd ! «
Under disse forskjellige
Betragtnin-ger, som Massi anstillede i Form af en
Enetale, Noget hun havde vænnet sig
til, fordi Kolbein forbod alle
Sladder-sostrene Adgang til Gaarden, havde hun
fuldfort sin Paaklædning og stod nu i
sit stadseligste Söndagsskrud . . . »For
en kunde aldrig vide, om ikke denne
hovmodige Præsten alligevel tog 0iesyn
paa den, der bar Sönnesönnen hans til
Kirke!«
Og Massi dreiede sig endnu en Gang
med Speilet i Haanden, skyndte sig da
op over Trappen til Signes Kammer
og efter at have set sig om til begge
Sider efter Kolbein, hvem hun baade
vaagen og isovne troede i Hælene paa
sig, tren hun hurtigt ind i Kammeret.
Her sad da Signe og skjalv for
Dagens Gjerning, skjont hun næsten ikke
vidste, hvad det var hun ræddedes for.
Nu tren Massi ind, og en mild Klarhed
strög hen over hendes smukke Ansigt,
som Dagbrudet over et sneklædt Fjeld.
Men Solen kom aldrig op deraf.
Lysskjæret fra det ungdomsvarme Sind
forsvandt i samme Stund; thi Verden
tog det til en Martyrfakkel, og gav’ den
ikke tilbage for i Döden.
Massi havde netop sat sig tilrette
paa en Stol for at tage Dagens
Handling i 0iesyn endnu en Gang i Signes
Nærværelse, da Doren gik op igjen og
Kolbein Starkar tren ind i Kammeret.
Han stod lidt stille og saa paa
Datteren; det vistes ikke paa ham, at han
i over et halvt Aar ikke havde set hende.
Der var ikke et venligt Træk i hans
Ansigt. Han stod ikke her for at
god-snakke, men for at tugte. Det fölte
ogsaa Signe paa sig, skjont hun ikke
havde set op, men sank sammen over
sig selv i en dödelig Angst.
»Du havde nok tajnkt at snige Dig
vrek fra Straffen?« spurgte han strengt.
Signe taug. Hvad mente han med det?
»Jeg ved nok, hvad her gaar for
sig, endda jeg fores bag Lyset,« tog han
Ordet igjen; »Tjenestegjenten, der borte,
skal baere Barnet til Kirke ... er det
ikke slig?
Ingen vovede Svaret.
»Men Kolbein Starkar er Mand i sit
Hus,« blev han ved. »Den, som drog
Skylden paa sig, faar give Böden. For
Du har betalt den, er Du ikke min
Dat-ter . . . Ret for Lov, og Lige for Lige!«
»Far!« bad Signe og sank lige ned
paa Gulvet ved hans Fodder.
»Hys!« afbrod Kolbein og tren et
Skridt tilbage; »Har Du lagt Dig ud med
Verden, saa faar Du forlige Dig med
den igjen.«
Signe hulkede hvor hun laa. Da
vovede Massi sig frem af Krogen.
»Tag ikke saa haardt i, Kolbein<:,
bad hun og skjalv i Maalet, »det er
Dit eget Barn . . .«
»Bland ikke Du Ordet med i
Laget, der er bare Svig i Din Mund!«
af-bröd Kolbein vredt. »Har hun Ret
til Klage, kanske? .... Den Skam,
hun brerer, drog hun paa sig selv ....
men den Skam jeg gaar med, fik jeg
med Uret. — Sexti Aar bar jeg
Hove-det op over Skrabet .... nu faar jeg
bukke min gamle Ryg under Hvermands
Haan .... Tvi over slig Datter, som
reiser Skammaerke ved Fa’rens Gaard
og gjör hans gamle Hjerte til Skudmaal
for Kjerringsladder og kaadmundet
Ungdom.«
»Far!« skreg Signe i den sta;rkeste
Smerte.
»Tag ikke Livet af hende, Kolbein!«
bad Massi gnedende.
»Det er Kvindfolkelag at snakke sig
fra det,« afbrod Kolbein haardt. »Jeg
staaer ikke her som en raadlös Mand
for at finde mig en Udvei. Denne Dag
kommer ikke over mig som et Uveir, jeg
har ventet paa den. Jeg kommer med
Lovens Ord, og den som ikke agter det,
er Hvermands Skjendsel! .... Signe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
