Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gjaldt at holde Justits og ordentlig
Udfejning! — han Tobias dristede sig
lige op i Kramboden. Der stod de
myl-drende indigjennem Doren alle Ungerne
hans og Kjrerringen bagerst med en paa
hver Arm!
»Sér Du ikke strax til at komme
Dig undaf med hele Fölge dit, skal jeg
gi’ Dig Skyds, din Kjaeltring! Ud med
Jer paa Flcekken!«
Han vilde nu bare bede han Far
saa snilt, for her var rent Uraad; han
stod nu baade madlos og . . .
— »og saa trenker Du at nedsaette
Dig med hele din Flok foran Disken
min herr Paa det Vis kunde jeg faa
halve Bygden paa Halsen. Der er
ad-skilligt at iede op i Skufterne, mener
Du, — og Melsaekker oppe paa
Paklof-tet, véd Du, Skarven! Sér Du ikke nu
til at pakke Dig, saa —«
»Jeg er nu stuelös ogsaa, Far!«
»Hvad skiller det mig? — gaa til
ham, som har kastet Jer ud! han vil
sorge for, at Du faar det Hus, Du skal
ha’ for Melet, Du rejste med« . . .
»For Tyvepak! der er Gutten borte
i Törfisken « — brolte Kjöbsvenden og
för over Disken 1 — det var Andres,
som ikke kunde modstaa en delikat hvid
Flienge i Bundten og rev i Fiskeskindet for
at faa den los.
»Ud med jer allesammen, — og det
strax!« . . .
Der samlede sig flere og flere om
dem lige til Sporan, Gaardshunden, som
glemte, at han havde kjendt Slagteren
og gjoede i Hielene paa Tiggerfolget.
»Va:k fra Bryggen!« . . .
»PaaTugt-huset skulde Du . . . paa Tugthuset
skulde Du!« raabte Landhandleren
hid-sigt efter dem, — »paa Tugthuset skulde
Du!« . . .
Ned af Bryggetrappen gik det med
dem og i Baaden. Den sidste var
Tobias selv; han dsekkede ydmyg ludende
bagerst for Retrseten, og, da han skulde
nedover Bryggestigen, indvendte han bare
med et svagt sidste Fors0g:
»Der har ingen af os sét Maden i
denne Dag, Far!«
De mange dernede fyldte op hele
Baaden lige frem til Masterummet, un-
der det at det tordnede over deres
Hoveder fra Flokken deroppe paa Bryggen.
Kun Martha Malvina sendte et Par
svarte 0jekast op, medens hun
skja;l-vende hastig tog det gamle Overbredsel
om de to mindste og lagde dem ned i
Bagskotten.
Mathias manglede endnu! . .
Han havde slidt sig nede i Baaden
og var sprunget sin egen Vej opover
imod Husene. Forsulten, rodende og
tynd som en Skygge för den, folkevant
som den var, strax ind i Bislaget og
trykkede saa op Dören til Kjökkenet.
Hvad den udrettede der, skulde snart
blive aabenbart.
Han havde faret lige i et Spand
med Rommegrod, som Jordemoderen,
Madam Sorvig, havde lovet at tage med
sig over til Kirkesangerens Kone, der
nylig havde faaet en Liden.
Spandet stod bare et 0jeblik i
Skorstenen, og saa kom den forsultne
Grisen og satte Trynet ned i det helt til
0rene! . . .
Kokkepigen kom aldeles rasende ud
med Mathias gallopperende foran. Hun
gav ham utallige Navne, hvoraf ikke ét
hiederligt, og kastede efter ham, hvad
hun blot kunde faa i Hrenderne. Efter
fulgte selve Madam Sorvig hidsig og
rod. Hendes tunge, fore Skikkelse
vral-tede og arbeidede ogsaa med Armene;
men Fart skjöd hun, og et Vredens
Vejr fulgte der med hende!
Hun dukkede pludselig frem af
Klyn-gen nede ved Bryggen og stod nu der
aandpusten og fulgte Forhandlingerne.
Figuren var firkantet, Ansigtet
fir-kantet som en Taerning, der faldt op
med to 0jne; men det var 0jne, der
saa’ sig om, som de baade havde at
kontrollere og kommandere . . . Hun
havde ikke vaeret Jordemoder i atten
Aar for ingenting!
Med ét skjod hun helt hen til
Bryg-! gekanten.
»Naa — nu har jeg hört det ogsaa!
j . . . mener I det gaar an at drukne
Menneskebarn som Katunger udenfor
Bryggespolen r — Aa jo, jeg kan höre
j paa Laaten, I er ikke langt fra! . . .
I Det er net det! . . . der sidder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
