Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fYemstillet, — vi skal senere se, med hvilken Ket. Forst et Blik paa hans
1 )igtning.
Han begyndte som saa mangen Anden med at sidde paa Skolebænken
hos en stor Digter; hans Læremester var den Mand, til hvem han ifolge
hele sin Begavelse, sin Idealitet og sit Syn paa Folk og Fædreland var
sterkest knyttet: det var Bjornstjerne Bjornson. I »Norsk Folkeblad for
1S69 findes en torre Fortælling af Kristian Elster : Trodals-Rakel, — en
Fortælling, som har flere tiltalende Fgenskaber; den er let fortalt, der er
baade Iagttagelse, Stemning og en vis Spænding, men Ligheden med
For-billedet virker trykkende, og det er kun i en enkelt Figur, at Flster er
ve-gen ud fra Mesterens Spor. Medens Bjornson især dvæler ved den
kvinde-lige Naturs rige Varme, markerer Elster, at hine Kvinder af Bondestånden
har Sagaens Blod i sine Aarer, at de ikke blot har Kjærlighedens, men
og-saa Hadets Trofasthed.
Der er saameget digtërisk Talent i Trodals-Rakel, at Forfatteren,
hvis han havde havt den almindelige naive Kunstnerstolthed, vilde have
vaeret lykkelig ved at have skrevet den. Men Elster havde en levende
Folelse af, at hans Fortælling ikke havde det Personlighedens Præg, som
er enhver god Fortællings egentligste Point; og om han nogensinde skulde
komme med et saadant Point, derom mistvivlede den béskedne og
lang-somme Mand, der var begyndt saa ung, og som 1111 havde naaet
Moden-hedsalderen uden at præstere Noget, der tilfredsstillede liam selv. Det er
visselig under denne Tvivl. at »Kjeld Hörge er undfanget (omkring 1870).
Kjeld var en Presteson af en gam mel Bondeæt, hvor Son efter Far
havde været Prest. Men Kjeld skulde blive noget Större; hans Mor var
overbevist om, at han havde et uhyre Kald, og han selv tvivlede ikke; han
dromte om en stor Fremtid, og efterhaanden blev han et Sagn, som ogsaa
alle Andre i Bygden troede paa. Sagnet blev treti Aar gammelt og var
endnu kun et Sagn.
Da finder en gammel Politiker, at han kan bruge denne mystiske
Storhed, og gjor ham til Stortingsmand. Kjeld synes nok, det er lidt
underligt, men Eventyrets Aand tager ham igjen fat, og han seiler tryg sin
Berömmelse imode.
Nu moder \rirkeligheden ham i Skikkelse af en politisk Jomfrutale,
og da det uprovede Geni skal förbereds sig til sin forste Optræden i
Tinget, en Optræden, som man haaber skal blive afgjorende for Partiet, merker
han til sin Rædsel, at han ikke kan faa Noget istand; alt det, han grubler
og studerer, hjælper ikke. Da saa Oieblikket er kommet, og det klinger
som et Dommedagsslag fra Præsidentstolen: Mr. Kjeld har Ordet! sortner
det for hans Oine; han frafalder. Dette er saa fortvivlet meningslöst, at en
rungende Latter svarer ham, Latter fra Gulvet, Latter fra Loftet, og Kjeld
synes, at Tag og Vægge, Bord og Bænke 1er med. og at Præsidentstolen
gjor et lynende Kast for hans Oine. Den gamle Stortingspolitiker, der har
skabt ham, skatîer ham en Lægeattest. Han er ubrugelig. Endnu engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
