Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - »Den første gang«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Seiv græsset har en saadan fest:
da regn.es unge foraar bedst,
nåar første grønne mulden bryder,
og kvisten hjertebladet skyder.
Metallet fik sin egen klang,
af som det lød den første gang,
da alfen bamred ind i stenen
sølvdruserne og kobbergrenen.
Hvis der var sjæl i rosen, den
sig ønsked, den var knop igjen;
just i den stund dens purpur tændes,
den dør, fordi det ei kan hændes.
Saa mild er Gud, at alt, hvor snlaat,
en »første gangs« triumf har faat.
I den sekund det døde lever,
og livet sig til himlen hæver.
Hvor øksen gjør i skoven dag,
han spreder engens regnbufiag;
men bandet ørken der han sænker,
hvor spirens «første gang« man krænker
Se havet ligger strakt og stilt.
Nu ud har alle bølger hvilt.
Da svulmer en af egne kræfter,
og ruller væk; de andre efter.
Det er dens «første gang«. Deri
jo synes geist og vilje fri,
som om et hjerte banked inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
