Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Følg kaldet! - Juleaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
vil den frem af mulmet støde.
Op! hvis dine fingerender,
nåar de harpens strenge møde,
funker ud i mulmet sender!
Enkelte dog i det lille
haarde folk, forskrækte, stille
enkelte, som lapper over
fjeldenes forstente vover,’
nåar et syn af fjerne flamme
kalder dem fra deres gamme
ile did, hvor skjalden lader
tone sine strengerader;
og, nåar øiet op han slaar,
snever kreds omkring ham staar.
Det er nok!
Han vil føle, han ei længer
folk af millioner trænger
kun en liden, venlig flok.
Juleaften.
Hvo mindes ikke
et veir, han trofr, ei himlen mer kan skikke?
et veir, som om hver sjel, fra Kains til den,
Gud sidst fordømte,
den jord forbandede, fra helved rømte,
som fristet dem at svige himmelen? . .
Et veir, hvis stemmes
forfærdelser ei mere kan forglemmes?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
