Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Den elskedes overfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Den elskedes overfart.
Tys! det plasker over våndet.
Det er hende! Det er hende!
Hendes forbud er alt landet:
denne glade angst for hende.
Aaretakten kan jeg kjende:
uden regel, uden lag,
som mit eget hjertes slag.
Bølge! bølge! skyd bagefter!
sikkert, men med milde kræfter!
Ellers med mit blod jeg plette
vil din rene barm, og trætte
med mit lig din flugt den lette.
Seiv vil jeg i stormen bo,
at dig aldrig undes ro.
Hulde stjerne, over vigen
maa du trofast lyse pigen.
Er ei hendes blik dit eget?
Har, i Eva-aasyn præget,
dog ei jord ei himmel sveget?
Kan du hade egen ild?
frygte den, der er saa mild?
Ve dig, om du kunde svige
baaden med den unge pige!
Skjønt du straaler i det høie,
Hevneren min bøn skal bøie.
Som den dødeliges øie
han kan dig udslukke brat,
gjøre al din glans til nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
