Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Mig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Min kats strygen mod min kind udglatter alle
hjertesaar.
I min hunds øie sænker jeg mine sorger som i en
dyb brønd.
Min vedbende er vokset. Didudaf mit vindu har den
baaret paa sine brede blade
alle de erindringer, jeg ikke bryder mig om at
gjemme.
Den første foraarsregn vil falde påa bladene og
udviske nogle troløse navne.
De ville falde ned med draaberne og forgifte regn-
ormens huler.
Jeg, som læser henrykkelser paa hvert af centifoliens,
den vaargaves, hundrede blade
mig skulde en siet avis bringe til at kvæle en sekund
med ærgrelse?
Det vilde være som at dræbe himmelblaa og rosen-
røde sommerfugle.
Den synd gyser mit hjerte for i sit inderste.
Det vilde være som at overøse mit endnu ugraanede
hoved med aske,
og at bortkaste de diamanter af straalende sekunder,
tiden endnu nedsaar derover.
Nei, frisk I journalister, hvæsser eders ræveklør
kun paa klippen!
I river kun blomster løs og lidt mos til en blød
grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
