Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Den smukke familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
En syede paa et par sandaler, der saa ud som et par
af de smaa huie, fine blade i rosens indre.
Med dem kan du træde paa solens glødbund«,
sagde hun,
og syede og syede med en syl ikke større end en
mygs brod.
Den sjette sad med hænderne i skjødet.
»Jeg er alt færdig«, sagde hun: »Min moder har
alt faaet
mit spind, og saa kan jeg da sladre lidt«.
»Men kjender du mig ikke? Jeg er det fattige barn,
som du ønskede var dit«.
»Se!« sladrede hun. »Vi er flere end syv.
Vi er en og tyve«. Og til min forbauselse tællede
jeg fjorten knopper til.
>Først nåar den sidste aabner sig«, vedblev hun,
>.ønsker vi du skal Hyve med til himlen, og du skal se,
hvor smukke og store vi bliver i flugten«.
»I den sidste knop ligger kun en kanarifugl, ikke
større end et bygkorn, og
en høirød dompap, ikke større end en granat«.
»Din moder sender dem, for at du kan se, at du
træffer alle igjen i
liiiulen, som du har elsket, endog det mindste.
Pr søde smaa skal flyve med os tilbage«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
