Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
0, som en yngling blussende og kjæk
skal ætten vokse bag de høie fjelde,
nåar mangen jætte synker lien af ælde,
der nu staar rank og truende og fræk.
Paa røde val og paa fregattens dæk,
dens arm skal minde om normannens vælde,
og lade sagabogen atter melde
det gamle heltenavn for seir og skræk.
Hvad nu er ord skal engang vorde daad,
hvad nu er taust skal finde stærke munde
i thingets sale og i templets buer;
hvad nu er harm, skal blive vise raad,
og visne hoder byttes om med sunde;
hvad nu er glimt, skal engang vorde luer!
Thi glansen, der i anehallen brænder,
kan ei fortabes, er en hellig arv,
der falder renterig til folkets tarv,
nåar det kan hæve den med voksne hænder
og medens hallen sine funker sender
til aandens virken og til plov og harv,
gror atter heltcoldets faste marv
i klare hjerner og i stærke lænder.
Og derfor flyver med sit varselsord
den høie saga over fjeld og fjorde,
og folket undres ved den sære klang:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
