Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Extremer - Byens kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Hans hjertes melodier
og aandens ild
dør lien i parodier
og maskespil.
Gud trøste ham, nåar man forlader
sit vinterbur,
med vrøvl om promenader
i Guds natur,
og nåar man midt i sneen
er øm og kvik,
med kvalm i soireen
og kunstkritik.
Byens kirkegaard.
Løverdags-aften. Veiret er skjønt.
Lundene vifte, tætte og svale;
aftenens straaler funkle og male
buske og trær med et friskere grønt.
Dagen vil end med sin mildeste evne
lokke dig ud til et kvægende stevne,
lutre dit sind, før den synker i dvale.
Her er det stille; her færdes og vanker
vemoden fulgt af den tause erindring.
Ydmygt og tro som konvolvlernes ranker,
hænger ved graven de brændende tanker,
hige kun her mod en dugdraabes lindring
Kapløb og kjæmpen paa livslykkens veie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
