Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett (1813–) - De udskudte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
»Hvor vil du nu hen, du uselig ting?
Og hvem skal dig skjerme og hytte?
Det sommerfugl-støv hist over din ving,
det spaar mig saa liden en nytte.
Her trænger vi ikke til poesi,
ei til kunstens gjøglende varme;
vi trænger til hjerner med malm udi
og en hoben dygtige arme.
Jeg har nogle før af selvsamme art,
unyttige, brydsomme stakler,
der frister de liv, er det mer end
det næsten maa ske ved mirakler.
rart.>
Der skal til jer alle sligt pas og stel
og en ganske apartelig spise;
thi søg dig helst dine veie seiv,
mig er det altid en lise.
Maaske det hist ude dig bedre gaar,
det skal gladde mig rigtig at høre;
kom saa igjen om hundrede aar,
saa ser vi, hvad vi kunne gjøre«.
Ak moder, moder, min moder kjær!
Jeg kan ikke bie saa længe!
Saa saare jeg ikke mer er dig nær,
min længsel saa haardt vil trænge.
I dit øies dyb der luer en glød
og seiv din barskeste stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
