Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Bergmanden - Spillemænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
End har ingen aand mig lært,
hvad mig tykkedes saa sært;
end er ingen straale runden,
som kan lyse op fra grunden.
Har jeg feilet? Fører ei
frem til klarhed denne vei?
Lyset blinder jo mit øie,
hvis jeg søger i det høie.
Nei, i dybet maa jeg ned;
der er fred fra evighed.
Bryd mig veien, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!
i
Hammerslag paa hammerslag
indtil livets sidste dag.
Ingen morgenstraale skinner;
ingen haabets sol oprinder.
Spillemænd.
Til hende stod mine tanker
hver en sommerlys nat;
men veien den bar til elven
i det duggede orekrat.
Hei, kjender du gru og sange,
kan du kogle den deiliges sind,
saa i store kirker og sale
hun mener at følge dig ind!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
