Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristofer Janson (1841–) - Isblomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
bundne paa læben, som ikke aanded,
baarne af barmens stivnede bølge.
Solen spilled paa blege ansigt,
og længslerne vaagned, de funkled, de funkled,
som græd de med smil bagom tunge taarer.
Jeg nærmed min finger, jeg rørte din kind
et stik i hjertet, jeg gryssed, for isen brændte,
brændte med svidende smerte.
Kolde isblomst! brændende isblomst!
livorfor saa jeg dig?
Nu er mit hjerte blevet en isblomst,
roligt, koldt som hende i kisten,
ud har det slaaet i smertens krystaller,
roser af is har minderne drysset.
Og paa dem bryder sig livets sol,
de funkler, de funkler,
som græd de med smil bag tunge taarer.
0 kom! lad mig klappe dig blom st af min sjæl
et stik i hjertet, jeg grysser, for isen brænder,
den brænder med svidende smerte.
Kolde isblomst, brændende isblomst,
hvorfor eier jeg dig?
Isblomst! vil du vel smelte?
Vil du tø op, du ligets smil?
Kan isstængler sjjyde blade
med røde farver, med krydret duft?
Ak, bryd dig mod den, du evigheds sol,
skin med haabet om gjensyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
