Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter Rosenkrantz Johnsen (1857–) - Skjærgaardstragedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
Fyret kun skinned med nød gjennem kavet;
langsefter klippernes rygkam saa kvas
vaskede sprøitet fra havet
med larm som af raslende glas.
Ind langsmed kysten der stævner en skude
kjækt mod sit hjem i den bælgsorte nat.
Mandskabet ser efter fyrlygtens rude,
øiner ei lyset hvad er der dog fat?
Skumskavlen buldrer der forud for stavnen,
volder dem uro, men dog ikke skræk;
tillidsfuldt søger de bavnen
med baab fra det svalkende dæk.
Se der er løbet! Nu faar de vel kjending.
Mon ikke fyret vil vise sig snart?
Sjøen langs siderne gaar som en brænding,
sender den fremad med skakende fart.
Tættere fyger den hvirvlende byge,
hyllende skuden fra agter til boug.
Stormseilets stump de maa stryge
og lænse for takkel og toug.
Hult gjennem riggingen hyler og brummor
døvende alt den feiende blæst.
Fartøiet rykker og steiler og skummer,
løfter sit bryst som en dybtsporet hest.
Da medens skipperen raadvild studerer
kortet med stigende angest i sind
gult gjennem sneraaket skjærer,
ret forud, et flimrende skin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
