Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyrbrugets Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ko i Aaret V4 1900—^73 1901 givet 5 176 Liter – 494
kg. levende Vaegt, 10,5 Liter pr. kg. Den regelmaessigt
melkende Del af denne Besaetning, 57 Kjor à 436 kg. 1. V.,
har samme Aar givet 2 641 Liter = 6 Liter pr. kg 1. V.,
hvilket er meget godt. Tages hele Besaetningen med –
dog ikke iste Gangs Kviger, som kalvede i Aarets Lob og
kjobte eller solgte Dyr, som kun har staaet paa Fjoset en
kort Tid – findes 82 Melkere, Sum af levende Vaegt
35 534 kg., Gjennemsnit 433 kg., Sum af Melk 192 259
Liter = 2 344 pr. Ko = 5,4 pr. kg. levende Vaegt. Dette
€r et meget godt Resultat, men der haves dog flere Exempler
paa Besaetninger af forskjellige Kvaegslag med antagelig
levende Vaegt k 350 — 375 kg., som har givet et ligesaa
stort eller tildels storre Udbytte.
Med disse Erfarioger for 0ie, om hvad en bedre Fo-
dring kan bringe vort Kvaeg op til i Melkafkastning, ville
vi antage, at den ovenfor opstillede Beregning efter gjennem-
snitlig T 250 Liter pr Ko for hele Riget ikke er for hoi.
Med den Retning, hvori vort Kvaegstel nu drives, og den
Iver, hvormed der arbeides, vover vi at forudsige, at der i en
forholdsvis naer Fremtid vil komme tilsyne betydelige Frem-
skridt i Retning af Melkydelse.
En af de mest fremtraedende Svagheder ved vort Stel
har hidtil vaeret Mangel paa Regnskabsforsel, hvoraf Folgen
har vaeret, at de fleste Landmaend har ledet deres Drift
efter et Skjon og dette har oftest vaeret meget usikkert.
Man har ikke havt Kundskab om, hverken hvor meget hver
enkelt Ko har melket, eller hvordan den har betalt sit
Foder. .
I den senere Tid er man begyndt at oprette Kontrol-
foreninger efter dansk Forbillede, derved fores noiagtige
Optegnelser, saavel over Foder af forskjellige Slags, som Melk-
maendgde, hvorved der kastes Lys over Bedriften. Ikke
alene hvad der vedkommer hver Ko og dens Lonsomhed,
men ogsaa Fordele eller Mangier ved de forskjellige Fodrings-
maader kommer herved klart frem. Allerede i den korte
Tid disse Foreninger har vaeret i Virksomhed har vist deres
Betydning. Der oprettes stadigt flere, og de ville ganske vist
gjennem den Veiledning de yde, blive et maegtigt Middel til
Fremskridt.
Fra Statens Side er der i 5 -Aaret stadig gjort videre
Foranstaltninger til Husdyravlens Opkomst, navnlig er Ud-
stillingsvaesenet betydelig udvidet. Storthinget i 1897
antydede, at det maatte vaere hensigtsmaessigt at oprette Stats-
udstillinger for Hornkvaeg efter en noget anden Synsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
