Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiendomspriserne - Landssparebankernes Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sikker og lonnende Naeringsvei, men saaledes betragtes ikke
en Virksomhed, som er i Nedgang, den lokker ingen, tvert-
imod, de som sysler med den ville soge at forlade den, og
andre bar neppe Lyst til at traede ind istedet, medmindre
de kunne erhverve Jorden for godt Kjed, men derved frem-
kommer synkende Priser, som det sikre Tegn paa Ned-
gangen. Men dette er hos os ikke kommet tilsyne.
Vaerdien af Rigets samtlige Jordeiendomrae var i 1896
beregnet til Kr. 806,062 144 og ved Udgangen af 1900 til
Kr. 853,776 000 eller en Stigen Kr. 47,11 3856 = 6%.
Landssparebankernes Virksomhed tyder ligeledes paa
stigende Formue.
31/12 1895 1900 Stigning
Bankernes Antal 286 350 64
Indskud 31. Decbr. 1895
eller 1/1 96 Kr. 103,600939 147,187235 +43,586296
Forvaltningskapital 31.
Decbr. 95 � 118,724802 166,334968 +48,610166
Bankernes Formue . . . � 14,625829 18,518518 +3,892689
Forvaltningskapitalen er i disse 5-Aar stegen med Kr.
48,6 og Formuen med Kr. 3,893 Millioner. Hvor stor Del
af Tilvaexten i Forvaltningskapital er Penge, som er opspa-
rede eller eies af Landbefolkningen, er det neppe miiligt at
afgj0re. Byfolk saetter gjerne sine Penge i Byernes Banker,
forsaavidt de ikke anbringer dem i Forretningsvirksomhed,
eller i Vaerdipapirer. Snarere er der Grund til at antage, at
en Del Landsfolk bar deponeret Penge i Byernes Sparebanker,
dette sker meget hyppigere og af forskjellige Grunde, almin-
delig � siges der � fordi man onsker at holde sine okono-
miske Anliggender for sig selv og tror med storre Sikkerhed
at opnaa dette, ved at anbringe sine disponible Midler uden-
for Bygden. Tilvaexten i Forvaltningskapital kan for en Del
hidrore fra Laan i andre Banker og fra Umyndiges Midler,
og tilh0rer vistnok kim for en Del Landbefolkningen.
Det lader sig tillige ikke heller paavise, hvilke Sam-
fundsklasser disse Penge fortrinsvis tilkommer. Det er dog
sandsynligt, at Gaardbrugerstanden bar en Del deri, da de
andre Klasser � Embeds- og Bestillingsmaend eller Naerings-
drivende af forskjellige Slags oftest ikke bar storre Indtaegter,
end tilstraekkeligt for at daekke Aarets Behov, Handelsmaend
paa Landet bruger hellere Pengene i Forretningen, end at
saette dem i en Bank.
I den senere Tid er det forovrigt vistnok mere end
tidligere almindeligt, at Penge midlertidigt indsaettes i Banken,
indtil der bliver Behov for dem, for at bestride Gaardsdriftens
eller andre Udlaeg og altsaa er at betragte som Driftskapital
og ikke som ren Tilvaext i Formue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
