Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Priserne paa Landbragets Frembringelser - Priserne paa levende Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse Tal viser en jaevn Stigen paa alle Landbrugets
Frembringelser. Den meget staerke Stigen paa Ho og Halm
tillsegge vi ikke nogen saa stor Betydning, thi denne Vare
er mere udsat for Prissvingninger efter Aarets Avling, end
Tioget andet. Korn, Smor og Kjod paavirkes eller reguleres
af Priserne paa Verdensmarkedet, men Straafoderets Priser
er belt afhængige af Hjemmemarkedets Stilling.
Ogsaa Priserne paa levende Dyr har i disse Aar
vaeret jaevnt gode. Arbeidsbeste bar Sondentjelds og i det
Trondbjemske vaeret betalte med 4 a 500 Kr. og derover,
medens bedre Dyr skikkede til militaert Bnig »Tjenestebeste«
bar kostet 6 k 700 og udmaerkede Avlsdyr Hingster med
lige op til Kr. 8 k i o 000, og Hopper bar vaeret betalt med
800 a 1000 og noget derover. Fjordbesten staar altid noget
lavere i Pris, Arbeidsdyr 3 a 400, Avlsdyr Hingster 1000
a 1500 og Hopper 4 à 500 Kr. Hestopdraet bar vaeret
anseet som meget lonnende, og fornemlig de anseete Op-
draetsdistrikter, navnlig Gudbrandsdalen, bar i disse Aar taget
ind mange Penge for Heste.
Hornkvaeg bar ligeledes vaeret bedre betalt end far,
Slagtekvaeg med 100–130 og Avlsdyr, KJ0r, med 120 à
160. Oxer med Kr. 2 til 400. Navnlig efterat Staten be-
gyndte at yde Bidrag til Kjob og Underbold af Avlsoxer
(Kvaegavlsforeningerne), er der bleveh staerk Sogning efter
udmaerkede Avlsdyr.
Hvorvidt den almindelige Prisstigning er paavirket af
¦den i 1897 og 98 indforte Forandring i Toldtarifen, eller
er fremkaldt ved stigende Konjunkturer paa Verdensmarkedet
er ikke let at afgjore, men i etbvertfald bar den bidraget til,
at Landmanden i de senere Aar bar kunnet arbeide under
gunstigere okonomiske Vilkaar end tidligere. Der viser sig
ogsaa inden Landmaendenes Kreds storre Tilfredsbed og Til-
lid til Fremtiden. Medens der i 1885–90 og ben igjennem
den forste Halvdel af Aarene 90 (se Stortb. Dok. 47 for
1887 og Ref. St. Hansmodet 1888, Aarrestads Interpellation,
Stortbinget 1893) ret jaevnlig bortes Klager og staerke Udta-
lelser om Landbrugets trykkede Stilling, og de morke Ud-
sigter for Fremtiden, bar Stemningen i de senere Aar vaeret
betydeligt lysere og mere tillidsfuld. Dette er ganske natur-
ligt, da Prisstigningen paa de fleste af Landbrugets Frembrin-
gelser er temmelig betydelig.
Om Vaerdien ai Aarets Avling under Landbrugets
nuvaerende Stilling og de senere Aars Priser baves ingen
officiel Opgave, men Vaerdien kan antagelig beregnes saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
