Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
prindselig Gave, ikke det kostelige Klenodie, som Folket
selv i et gunstigt Gleblik tråk frem af Tidens oprerte
Vand. Dette Parti tog aldeles ikke Notits af alt
det Presserende, som Tidsforholdene indeholdte under
Prindsens Ophold i Norge, og der nedvendigviis maa
have indvirket paa hans Fremgangsmaade; det kjendte
neppe til den betydelige Indstydelse, som enkelte pa
triotiske og frihedssindede Mend, ved uforbeholdent at
tale et sterkt Ord i rette Tid, havde havt paa Tin
genes Udvikling. Det var et stort Parti, men tillige
ri naivt Parti. Det ansaae Prinds Christian som den
norske Friheds Fader, dens rette Fader, hvis egte
Sen den var; det tiltroede ham varme Felelser og
frie Ideer i 1814, og de samme Felelser og de sam
me Ideer tiltroede det ham endnu i 1839. Det syn-»
les ikke at _ ane, at Prindsens Hjerte og Anskuelser
kunde have undergaaet en Forandring i det lange Mel
lcmrum, som adskilte de to anferte Aar; at Tiden
kunde have gjort det koldt, som tidligere var varmt;
de mange Erfaringer om Fyrster, der have veret me
get liberale nåar de have attraaet en fremmed Throne,
og igjen nesten umiddelbart derpaa ere blevne despo
tisk sindede saasnart som de have besteget deres egen,
vare bortkastede paa det: det stod, ester Thronbestigel
sen i 1839, og stirrede med den meest rerende Tillid
op til den nye Konge; det ventede hvert Oieblik, at
han vilde trekke en ny og forbedret Udgave af Eids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
