- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
64

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

kel, andre ikke. Man vil nvilkaarlig spørge: kan man af
ydre kjendetegn se, øm en magnetkis er nikkelholdig eller

ej^ bi maa herpaa i almindelighed svare nej, naar vi
knn holder os til de almindelige kjendetegn, sarve, haard-

hed, tyngde osv. ; man tror dog at have gjort den erfaring,
at rigtig grovkornede og ftore eller storkrystallinske magnet^
kise ikke er meget nikkelholdigt Derimod har vi et meget
vigtigt geologisk kjendetegn paa, ollt en magnetkisforekomst
kan tænkes at være drivværdig paa nikkel eller ej. Det
har nemlig hidtil vist sig med en paasaldende regelmæs^
sighed, at magnetkis knn da i nogen øæsentlig grad er
nik-kelholdig, naar den findes i eller lige ved gabbro. Dette
har vist sig med saadan skarphed og paa saa mangsoldige
steder rundt omkring i landet, at vi maa antage, at denne
regel ogsaa i sremtiden vil bestaa. Magnetkis findes ofte
indsprængt i gnns sammen med svovlkis og kobberkis sdan^
nende de saakaldte falbaand); overalt har magnetkisen^ ^ed
disse sorekomster vist sig at være meget nikkelfattig, og
til-med findes den kun i sparsomme mængder, naar den findes
indsprængt i gneisbergarterne; men alligevel blev disse
sorekomster nnder den store ,,nikkelfeber^ oste baade
skjær-pede og delvis bearbejdede, da man troede, at magnetkis
altid var ,,nikkelntalm^. Det gjælder da at knnne skille
gabbrobergarterne fra gneisbergarterne; hovedforskjellen er,
at i disse sidste ligger mineralerne i striber eller lag, og
alle glimmerbladene ligger ligeløbende eller parallelle, me^
dens ved gabbrøbergarterne ligger mineralerne ttden nogen-

somhelst orden. Raar magnetkis og øvrige kise findes
ind-fprængte i gneis, saa ligger ogsaa d^ oftest i striber melkent

de øvrige mineraler. gabbrobergarterne er i regelen mørke
og temmelig finkornede, faa de ofte er vanskelige at kjende;
de bestaar af feldspath og af et hornblende^- eller angit^
mineral. Feldspathen er ostest labrador; den kjendes paa
stribningen paa den ene spalteflade og paa den i regelen

brnn-violette farve. Raar magnetkis findes i eller ved
gabbro, er den altid opblandet med andre ertser, nemlig

kobberkis, svovlkis, magnetjern, lidt blyglans, zinkk^nde,
molybdenglans osv. ^n liden kobbergehalt er nødvendig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free