Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Den rene magnetkis holder gjennemsnitlig 2,5 ^ nikkel øg
0,4 ^ kobolt. Denne forekomft blev i forrige aarhnndrede
drevet paa kobber og senere paa jernokker, idet man røstede
magnetkisen nden at vide øm nikkelgehalten. Først i 1849
begyndte man at drive grnberne paa nikkel. bed ^ang-
dals grnber^) (11 kiløm. nørd sor ertelien) findes
mag-netkis rigt indfprængt i gabbro og i de tilstødende gneis-
partier; ved en grube der har man dog endnn ikke stødt
paa gabbroen, og grnben ligger hidtil ndelnkkende i skiser.
bed en as ^angdalsgrnberne var der svovlkis med 3,5 ^
nikkel og 1,4 ^ kobolt. bed fjælde grnbe arbejdede man
først paa magnetkis, søm var indsprængt i gneis; sørst i
.5 nt.s dyb tras man paa gabbroen, som ogsaa sørte kis.
bed ringerikes ntkkelværk udvandt man gjennemsnitlig
^i aarene 1871^-75 6,300 tons malm aarlig, og der srem-
fkilledes aarlig 56,200 kgr. (eller 56 tons) nikkelsten (med
.50 ^ nikkel) til værdi ca. ^ million kr.
I nærheden as ringerikes værk ligger rorderhovs
nikkelgrnber.
I Smaalenene sindes paa mange steder magnetkis^
som dog paa de fleste steder knn indeholder spor as nikkel.
undtagelsesvis er der ogsaa snndet meget nikkelholdig mag-
netkis, s. e^. i Spydeberg, ^aabøk, Skibtvedt, Askim,
Sven-dal, paa det sidste sted med 7, ja til 11 ^ nikkel, hvilket
er den største gehalt, som er snndet hos os. Askim eller
cller roms nikkelværk arbejdede paa kis med 4 ^ nikkel
og kobolt, deras omtrent kobolt. smeltemalmen var dog
saa sornrenet med bergart, at den ikke holdt snldt 1 ^
nikkel. Magnetkisen her sindes inde i gabbroen, dog i nær^
heden as grænsen mod gneisen; gabbroen bestaar paa sine
steder as tommestore kngler og kaldes da ,,potetesberg^. I
aarene 1873^76 nedsmeltedes tilsammen 10,000 tons
malm. bed ^lørnd i rakkestad øg rnene i skibtvedt
^ Fr. Møller. ^ogle nikkelforekomster vaa ringeriket. ^yt
mag. sor natnrv. 1880, bind 26.
Meinich. Forekomst af nikkelmalm i smaalenene. ^yt
mag. sor natnrv. 1878, bind 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
