- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
73

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73

kobberkis. ^ed livje nikkelværk har man smeltet nd ttæften
ren nikkel; værket ligger 6^8 mil fra havn (Kristianssand),

saa det neppe vilde lønne sig at kjore malmen i nsørædlet
stand til ndskibningsstedet.

I Skjækerdalens nikkelanvisttinger (nær lærdalen)
findes magnetkis med over 3 ^ nikkel, ogfaa her i gabbro.

Forekomsten maa være rig, da der i 1881 nnder de
tem-melig daarlige nikkelpriser blev anlagt en smeltehytte.

Senjen eller ^ erg nikkelværk lidt syd sor Tromsø
ejes as det engelske srrma Vivian, søm er et af verdens

største nikkel- øg kobberfirmaer. Magnetkifen med 3,5
nikkel og kobolt findes viftnok forurenet med megen
berg-art (gabbro), saa malmen knn holder 0,75^1 ^ nikkel,
men den findes i uhyre mængder, faa at værdien af den
udskudte malm i 1875 beløb sig til 2 millioner kr.
Fornden de her omtalte nikkelværk sindes der ruudt
om i landet en utallighed as mindre nikkelgruber og skjærp,
f. e^. ved ^ straa pr. Tvedestrand, Froland pr. Arendal
osv. osv.

Købølt

bruges aldrig sont metal, mett kntt som det farvende
mid-del i fmalte @: et glas af kvarts (kifelfyre), potaske og 1,5
^5 ^ kobolt. Dette glas er vakkert blaat; det bruges
til sarvemiddel 1 andre glasser, i porcelæn osv. Det er
sor en del sortrængt as nltramarin, som man laver knnstig,
og som er meget billigere end smalte, men som ikke er saa
varig, og som følgelig ikke overalt kan erstatte smalten.
^ed opdagelsen af ultramarin blev de flefte koboltværk eller
blaasarveværk i verden nedlagte, men vort norske Mod nm s
blaasarveværk (nær Tyrisjorden) holdt fig, og det gaar frem^
deles godt. Dette værk ejes af et fachfifk firma, foln den

sachsiske stat har omtrent tredieparten i. Samme sirma
ejer omtrent samtlige blaasarveværk i hele verden; de sleste

ligger i Sachsen. Modnms blaasarveværk har i den
se-nere tid fremftillet kobokterts og arsenik sor 200^-250,000

kr. aarlig. mærkets grnbe er ved S kntternd; ertsen her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free