Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Anker Bjerregaard.
Denne som Digter og varm Fædrelandsven
i sin Tid saa bekjendte Mand var født Iste
Januar 1792 paa Ringsaker, hvor Faderen Mads
B. da levede som Regimentskvartermester. Han
blev siden Sorenskriver i Nordre Gudbrandsdalen
og døde i Vaage 8de Januar 1831. Moderen
Mette Ørtlein døde 1846. Bjerregaard blev sat
i Kristiania Latinskole, hvorfra han afProfesssor
Jakob Rosted dimitteredes 1809 til Universitetet,
hvor han tog Examen artium med Karakteren
Laudabilis. Han valgte det juridiske Studium,
men havde ikke tilendebragt det, da
Begivenhederne i 1814 hidførte Rigernes Adskillelse.
Han befandt sig ved dette Tidspunkt endnu i
Kjøbenhavn, hvor vi finder ham som Medlem
af Normandsforeningen. Snart fandt han dog
under de forhaandenværende Omstændigheder,
at han burde søge hjem til Fødelandet, om
end Adkomsten dertil var vanskelig nok. Han
tog med Kaptejn Arntzen og Studenterne Messel
og Thurmann den sædvanlige Vej over Jylland
i en aaben Baad over til Norge 26de Juni.
Da de den næste Dags Aften fik Kysten isigte,
mødte de en svensk Fregat, Camilla, der ved
et Skud gav dem Tegn til at lægge bi. De
kom da ombord og førtes som Fanger til
Gøtheborg, hvor de efter et skarpt Forhør blev satte i
haard Arrest. Først i Begyndelsen af September
fik de Underretning om Konventionen til Moss
af 14de August, og hermed havde de vel ventet
at deres Fangenskab maatte have en Ende.
De blev imidlertid under militær Bevogtning
førte til Fredrikshald 5te September og her
atter indespærrede i et Fangehul.
Kommandanten sagde dem nu, at de kunde gaa hvor
de vilde, naar de først havde aflagt Troskabsed
til den svenske Krone, men de protesterede
naturligvis herimod, da Konventionen blot
omtalte Fangernes Frigivelse paa begge Sider,
men ingen Eds-Aflæggelse. Man søgte
fremdeles paa flere Maader at faa dem til at følge
det Exempel, der af flere var givet, meu
forgjæves, og det blev da tilsidst betydet dem, at
de kunde rejse uden at aflægge Eden.
Hjemme tog han strax Bøgerne fat og flk
allerede i Juli 1815 den juridiske Examen med
Laudabilis til begge Prøver. 10de April 1819
blev han udnævnt til Højesteretsadvokat, men
det maa i hine Dage af almindelig Trængsel
ikke have været nogen indbringende Stilling,
siden han opgav den for at blive
Protokolsekretær i Højesteret, hvortil han blev udnævnt
13de Marts 1827. 8de Juni 1830 blev han
Assessor i Akershus Stiftsoverret og 16de Juli
1838 Assessor i Højesteret, i hvilket Embede
han døde 7de April 1842. Den høie Stilling,
han opnaaede i Samfundet, er tilstrækkeligt
Vidnesbyrd om, at han var anseet som en dygtig
Jurist, og han har ogsaa som saadan sat sig
et Minde ved et Lovforslag, hvorved han gav
Stødet til Sagførelsens Frigivelse i vort
Frsdre-land, men det er ellers ikke som Embedsmand
hans Navn opbevares i vor Historie, men som
Digter.
Ved Selvstændighedstidens Begyndelse hos
os optraadte 3 unge ved et varmt Venskab
forbundne Mænd, der i en forholdsvis lang Tid
— omtrent til 1830 — kunde kaldes Eneherskere
paa det unge Norges Parnas. Det var Mauritz _
Hansen, Conrad Nicolai Schwach og Bjerre-"
gaard. Hansen og Bjerregaard døde i samme
Aar, — Schwach overlevede begge i mange
Aar, og det faldt naturligvis i hans Lod at
blive Udgiver af sine to Venners Arbejder, efterat
hans egen Lyrik forlængst var gangen over til
„den glemte Litteratur". Hansen og
Bjerregaard har da ogsaa havt en ulige større
Betydning som Grundere af vor Nationallitteratur,
— ja som de, der først af alle har draget de
nationale Elementer frem og stillet dem i
poetiske Billeder for Folket. Maurits Hansen
maa vel være den af disse Venner som i
nævnte Henseende har den største Betydning
ved sine Noveller, der aldrig kan blive ubekjeudt
for nogen, som sysler med vor Litteratur, —
men Bjerregaard er maaske bleven længst
erindret. Hans betydningsfuldeste Digtning,
Fjeld eventyret er efter 50 Aars Forløb
endnu ikke forsvundet fra vor Scene, og Stykket
kan endnu fængsle Publikum, om det end ikke
staar for det som et saa fuldendt Mesterværk,
som det var i vore Fædres Øjne. Mons Østmo,
Lensmanden, Skriveren, Aagot, Ragnhild
fremtraadte for dem som ganske nye Figurer
fængslende ikke mindre ved den hjemlige Farve end
ved de deilige Toner, hvori Waldemar Thrane
har sat sig et uforgjængeligt Minde i sit
Fædreneland. Ved „Fjeldeventyret" saavelsom „den
kronede Nationalsang" har Bjerregaard virlst
at finde den Tid, han tilhørte, og begge disse
skaffede ham en Berømmelse, som vi nu ikke
let kan forstaa, men som ingenlunde har været
ufortjent. Til hans Berømmelse har det vel
ogsaa for en Del bidraget, at han altid
optraadte som en ivrig Patriot efter den Tids
Fordringer, uden at de høie Embedsstillinger,
han opnaaede, synes at have frembragt nogen
Forandring hos ham som saadan, om lian end
maatte se meget at blive anderledes i det
norske Samfund før sin Død. Dette fremgaar
tydelig nok af det Digt, hvormed han i sit
sidste Leveaar hilsede den gamle
Oppositionsmand, Krigsraad O. P. Flor, da denne efter
20 Aars Fravær atter var valgt til
Storthings-repræsentant, og ikke mindre af den
Omstændighed, at L. K. Daa paa samme Tid med
Varme anbefalede ham til Storthingsmand for
Hovedstaden det Aar, der for dennes Historie
har faaet sin Betydning ved Schweigaards
Indførelse i Thinget. Uden at man paa nogen Maade
kan kalde Bjerregaard en politisk Digter i den
Forstand, hvori Nutiden gjerne tager dette
Ord, maa man vel sige, at hans politiske
Opfatning lægger Grundtonen i en stor Del af
hans Digtning, ligesom den væsentlig har
bidraget til at skaffe ham Læsere i den
beundrende Samtid. Maaske den ogsaa har
bidraget til, at han for en stor Del tog feil af
sin Begavelse, der mere skal have gaaet i den
komiske end i den alvorlige Retning. „Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
