Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulrik Anton Motzfeldt.
Familien Motzfeldt har i et Par
Aarhundreder levet i Norge og Danmark. Peder
Grif-fenfelds Moder var en født Motzfeldt, og der
skal kunne paavises en Forbindelse mellem
hende og den nulevende Slægt. Da begavede
Mænd ofte hente sin Begavelse fra Moderen,
kunde man saaledes vel ogsaa sige, at den
store Statsmand i det syttende Aarhundrede
muligens mere har været en Motzfeldt end en
Schumacher. Der synes jævnlig at have været
talentfulde Medlemmer i denne Familie, uden
at disse dog have udmærket sig ved nogen
Deltagelse i sin Tids offentlige Liv, indtil i
Begyndelsen af dette Aarhundrede en af dem
ganske uventet saa sig stillet midt oppe i de
Begivenheder, der udøvede en fuldstændig
omdannende Indflydelse paa vort Fædrelands
Forhold. Denne var Peter Motzfeldt, som ved
Begyndelsen af 1814 boede i den beskedne Stilling
som Artillerikaptejn i Bergen, men ved Aarets
Slutning var Medlem af Statsraadet. Denne
begavede Mand henledede i høj Grad
Opmærksomheden paa sig og derved ogsaa paa sin
Familie. To af hans Sønner have siden
opretholdt denne Tradition og — hver paa sin Maade
— indtaget en fremtrædende Plads i Norges
offentlige Liv. Den yngste, Ketil Motzfeldt, har
til forskjellige Tider indehavt Landets højeste
Embeder, været Medlem af Statsraadet og af
Storthinget. Den anden Ulrik Anton Motzfeldt
har ligeledes arbejdet sig optil en af de højeste
Embedsstillinger i Eiget og i lang Tid deltaget
i Storthingets Arbejder. Det er af hans Liv,
der i disse Linjer skal forsøges paa at give et
kort Omrids.
Ulrik Anton Motzfeldt er født paa St.
Thomas i Vestindien, hvor hans Fader paa den
Tid var ansat som Artilleriofficer, 27 Januar
1807, blev Student ved det norske Universitet
i 1823 og juridisk Kandidat 1826. Han var
først bestemt paa at ofre sig for den
videnskabelige Løbebane og blev i 1829 — altsaa
kun 22 Aar gammel — ansat som Lector juris.
Hans Prøveforelæsninger der tildels bleve trykte
i „Juridiske Samlinger," ansaaes for at være
meget lovende. De omtales i Samtidens Blade
som et blandt flere Tegn paa Videnskabens
Fremvæxt i Norge og vakte megen Opsigt.
Havde U. A. Motzfeldt paa denne Maade i en
usædvanlig tidlig Alder opnaaet Ansættelse ved
Universitetet, maatte han vente saa meget
længere paa at rykke op til Professor. Da hans
Tur kom, erindrede Karl Johan, at den unge
Videnskabsmand ogsaa havde „skrevet i
Bladene," og skjønt dette kun \ar i Datidens
konservative Organ, „Den Constitutionelle", i
hvis Grundlæggelse han havde taget Del, blev
det nu resolveret af Kongen, at Udnævnelsen
til Professor kunde henstaa. Denne
Tilsidesættelse gav Anledning til, at den gamle
Statsraad Motzfeldt tog sin Afsked fra Statens
Tjeneste. I 1839 blev U. A. Motzfeldt virkelig
udnævnt til Professor, men forlod allerede tre
Aar efter Universitetet for at gaa ind som
Assessor i Højesteret, hvor han blev indtil sin
Død, der indtraf i 1865. I denne lange Tid
havde han modtaget forskjellige Udmærkelser.
Han var saaledes i 1849 bleven Bidder og i
1857 Kommandør af St. Olafs Orden, var i 1843
bleven Medlem af Videnskabsselskabet i
Throndhjem og i 1857 af det i Kristiania ved dettes
Oprettelse. Tillige var han jævnlig Medlem af
kongelige Kommissioner, der have havt den
forberedende Behandling af flere vigtige Grene
af vor Lovgivning, samt af den i 1854 af
Storthinget nedsatte Jurykommission. Af
Storthinget var Motzfeldt stadig Medlem fra 1851 af.
I dette Aar var han en af Repræsentanterne
for Smaalehnenes Amt, senere for Hovedstaden.
Fra 1857 af var han ligeledes stadig valgt til
Præsident.
Som juridisk Forfatter erhvervede
Motzfeldt sig navnlig en Plads i Literaturen ved
sin udførlige Fremstilling af „Den norske
Kirkeret," der udkom i 1844, og fremdeles er den
eneste Bearbejdelse af denne Del af den norske
Lovgivning. Det er et grundigt og indholdsrigt
Arbejde, der leverer en paa det da
forhaandenværende Materiale udarbejdet fuldstændig
Fremstilling. Derhos har han leveret nogle
mindre, særskilt udkomne Arbejder, deriblandt
en Fremstilling af Odels- og Aasædesretten,
som udkom i 1846. I den offentlige
Diskussion i Pressen deltog han jævnlig, fremfor alt
i „Den Constitutionelle", hvis Hovedredaktør
han var i flere Aar. I dette Blad leverede han
navnlig de politiske Artikler, medens han i
Ugeskriftet „Vidar", af hvis Bedaktion han ligeledes
var Medlem, fornemmelig har behandlet
almindelig literære eller specielt juridiske Opsatser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
