- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
164

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

endog brugte bans Navn til at skræmme
uregjerlige Børn. Og under al denne Krigsfærd
er han tillige en galant Cavalier og gjæstfri
Vært. „I Christiania og deromkring", siger
hans Biograf Rothe, „havde man (1714) ingen
anselige Lystigheder og da brugelige smukke
Julestuer, med mindre man jo saa
Capitain-lieutenant Wessel buden til samme, og var
endda sligt blevet forglemt, turde han nok
paa en artig Maade byde sig selv, eller og
komme ubuden". Men han var visselig en
kjær Gjæst overalt; thi ombord paa hans Skib
var der alskens Gammen, og selv efter hin
fortvivlede Affære i Juli 1714 med en overlegen
svensk Fregat, hvor Kampen maatte ophøre,
fordi man paa begge Sider manglede Krudt,
skiltes Skibene fra hinanden, idet Wessel og
den svenske Capitain drak hinandens Skaal
under Hurraraab og Pokalernes Klang. Dette,
som saa mange andre Træk af Tordenskjolds
Liv, vidner om den ofte indtil Excentricitet
gaaende Humor, der var ham egen, og som
næsten paa samme Maade aabenbarede sig hos
hans yngre Frænde, Digteren Johan Herman
Wessel. Den forvoldte og, at han begik, hvad
man strengt taget maatte kalde mange
Uregelmæssigheder i Tjenesten, og ofte tilsidesatte
Subordinationens strenge Bud, saa at han
voldte sine nærmeste Foresatte og det
pedantiske Admiralitet lige saa mange Uleiligheder,
som lian i Drenge-Aarene havde voldt sine
Forældre. Men de mere Klartseende
skjøn-nede haas sande Værd, og blandt dem var
Kong Frederik den 4de selv, hvis Yndling
Tordenskjold, trods alle Klager og
Bagvad-skelser, stedse vedblev at være. Kong
Frederiks Svar paa en saadan ellers betænkelig
Yttring, angaaende Tordenskjolds altfor store
Dristighed, er her betegnende nok: „Han er
jo dog", sagde han, „den eneste, som bestiller
noget; thi hvad bestille vel alle I andre?"
Misundelsens Stemme maatte forstumme.

Tordenskjolds Bane var ligesaa kort, som
glimrende. Allerede 14de Oktober 1712 blev
han Capitain-Lieutnant. I December 1714 blev
han Capitain, og 18de Juli 1716, strax efter
Dynekile-Slaget, steg han lige til Commandeur,
efter at han 24de Februar samme Aar var
bleven ophøiet i Adelstanden under Navnet
Tordenskjold. Efter Indtagelsen af
Karls-sten, blev han ophøiet til Viceadmiral den
17de August 1719, og fik Kongens med Brillanter
besatte Brystbillede at bære.

Tordenskjolds sørgelige Endeligt den 20de
November 1720, ved en Duel med Eventyreren,

den forhenværende svenske Oberst Stahl, indtraf
forsaavidt heldigt for ham og hans Hæder,
som han bortrykkedes i sin fulde Glands, og
han i den lange Fredstid, der nu var indtraadt,
neppe vilde have været paa sin rette Hylde,
men vorde tilsidesat og forglemt. Aarsagen
til Duellen var den Varme, hvormed han gjorde
sine Venners Sag til sin egen, og den djerve
Aabenhjertighed, hvormed han talte
Retfærdighedens og Ærlighedens Sag, uden Hensyn
til, om han derved stødte an mod det høiere
Selskabslivs Former. Han var her, ligesom
overalt i sin Fremtræden, den „norske Gut",
som han selv kaldte sig. Hans Væsen var
altid raskt, aabenhjertigt, troskyldigt; han var
heftig og ilsindet, men snart god igjen; han
var Undergivnes og Foresattes Yndling; lians
hele Fremtræden er bleven en traditionel
Typus for den danske og norske
Søol’ficers-Stand. Hans smukke og ædle Træk sees bedre
af vort Billede, end nogen Beskrivelse formaaer
at skildre dem. Af Vext var han lav,
bredskuldret og undersætsig; han havde store
Legemskræfter og et sikkert Øie, saa at han
med sin Pistolkugle kunde pudse et brændende
Lys, uden ixt slukke det.

Tordenskjolds Lig hviler, som Adelers, i
Holmens Kirke i Kjøbenhavn.

Tordenskjold var ikke gift; men hans Æt
blomstrer endnu i Sidegrene her i Landet.
Digteren Johan Herman Wessel var hans Broder?
Sønnesøn. En Søstersøn af Digteren var igjen
afdøde Sorenskriver Jonas Wessel, der antog
Moderens Familienavn, og har efterladt to
Sønner og to Døtre, tilligemed talrige
Børnebørn. En anden Broders Søn var Major Joakim
Wessel, hvis Datter ægtede den lærde og
fortjente Justitiarius J. Chr. Berg, og en
tredie Broders Søn, Johan Christoffer Wessel,
født 1727, blev Dragoncapitain. og 1761 optagen i
Adelstanden under Farbroderens Navn,
Tordenskjold, og med det samme Vaaben. Han døde
som Krigskommissær i Christianssund 1793, og
efterlod flere Sønner, hvoriblandt den ældste.
Johan Henrik, erhvervede en betydelig Formue
i Ostindien, og skjænkede før sin Død 1820
den største Del deraf til Byen Holmestrand:
det bekjendte tordenskjoldske Legat, ved
hvilket den „tordenskjoldske Borgerskole" i
Holmestrand er oprettet. Den yngste af
Sønnerne døde i Christianssund 1828. Med ham
uddøde Navnet Tordenskjold; men det vil
stedse leve i en beundrende Efterslægts Minde.

(P. A. Munch).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free