Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - De hvite mænd. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
over til den nye verden. Det ene av disse fartøier
vendte om og opgav det. Men det andre, en bark paa
et hundrede og otti ton med en og firti mand og deres fa*
milier ombord, reiste videre og naadde frem. Barkens
navn var «Mayflower». Og de som var ombord søkte
over havet for at faa frihet for sin tro i den nye ver*
den. «Pilgrimsfædrene» har senere tider kaldt dem.
De landet paa den barske kyst ved Massachusetts;
kjæmpet haardt for livet i de første aar mot vinter og
sygdom og sult. Om natten visste de ikke hvor de
skulde faa en mundfuld mat den næste morgen. Men
det gik fremover — langsomt. Efter ti aar var det tre
hundrede som bodde i den vesle kolonien. «Sørg ikkej»
skrev deres brødre i England til de fattige kolonister.
«De har brutt isen for andre. Til verdens ende vil dere bli
æret for dette.»
Det var trangen til trosfrihet som drev disse menne*
sker over havet, har vi sagt. «Jeg vil kalde det land
mit fædreland,» sa en av nybyggerne, «hvor jeg faar
lov til at prise Gud og være sammen med mine bedste
venner.» Folk av alle stænder rustet sig og drog over
til det nye land. For størstedelen var det vel haand*
verkere, bønder og handelsmænd; men det var ogsaa
store godseiere, ildfulde forkyndere, londonner*advo*
kater, unge lærde fra Oxford. Ikke eventyrlyst, ikke
guldtørst var det som drev dem; men trangen til at faa
dyrke sin Gud i fred.
Den tredje koloni var Maryland, og denne gang var
det ikke puritanere som vilde ha frihet for sin tro, det
var katolikker. Maryland har faat navn efter Karl den
førstes dronning Henriette Maria, og grundlæggeren var
Calvert, Lord Baltimore. Han var en av Stuartenes
ypperste raadgivere. Da han gik over til katolicismen,
søkte han et fristed for sig og sine meningsfæller, og
han fandt det i landet inderst inde i Cheasepeakbugten,
paa den andre siden av Potomac. Men det var uraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
