Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nye land - Vesten. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
hytte, de brøt sig land og bodde der. Men kom saa
strømmen efter dem, og landet blev kolonisert og tæm*
met, da hev de gjerne sit hjem paa en vogn og gik
videre ind i vildmarken og ryddet sig nyt land. For
de første farmere, de var i grunden vandrere de ogsaa,
likesom jægerne, de trivdes ikke i tamt land, de var
pionerer og kunde ikke være andet. Men efter dem
kom der roligere mænd, som bet sig fast og blev boende.
Slik blev landet øst for Mississippi kolonisert.
Det saa ut til at det vilde gaa langsommere med
landet længere vest; prærien var saa grænseløs, og saa
øde, vilde og barske var bergene, som laa maaneders
reise bak den. Over dette land hersket indianerne
endda. Mississippi dæmmet op for nybyggerstrømmen.
Da hændte det ved midten av det 19de aarhundrede
at en mand, en sveitser, fandt guld i det fjerneste og
vildeste land. Dette fund blev snart kjendt. Det varte
ikke længe før det klang som en fanfare over Statene,
over hele verden: der er guld i California. Nu var
der intet som kunde stanse. Vestens folkevandring
veltet indover prærien.
Guldsøkernes tog slét sig gjennem de fattige stepper.
De gik gjennem lidelser som svært lar sig fortælle, de*
kjæmpet mot tørke og sult og indianere. Der var to
veier de fulgte, til Oregon og til Santa Fé. Blik*
bokser og benrader av mennesker og dyr viste de næste
reisende hvor veien var. Men mange kom frem til det
forjættede # land. De la grunden til nye stater der, til
California, Oregon, Nevada. Men de maatte ha for*
bindelse med de østlige stater, og det var vanskelig
nok. De la telegraflinje tvers gjennem indianernes land,
tvers over prærien; den var færdig i 1861. De maatte
ogsaa ha post. Tunge postvogner hadde de først; en
ridende post blev organisert gjennem prærien 1860. Det
var de dristigste ryttere som blev tat til dette. De red i
karriere dag og nat, de red med livet i hændene gjen*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
