Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kampen - Norway Lake og indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
ikke skutt, saa blev han i hvert fald skræmt saapas at
han tok tilbens. Han blev forfulgt; væbnede mænd fra
Indianerøya satte efter ham. Jo, det var nok ikke bare
én, det var en hel bande. Ni mand og tre ponnyer
var det — to mand paa hver ponny — og en mand
hængende i halen. Nordmændene jaget dem utover
prærien et par mil og lot dem saa løpe.
Men da nybyggerne saa kom tilbake til Indianerøya
igjen, blev der meldt fiender i sydvest. De saa ialfald ut
til noget av hvert. Even Railson og nogen av de
kjækkeste av settlerne gik imot dem. «If you are white
people, so say, if you dont, wc are going to shoot
you,» skrek de til de fremmede. «White people,» blev
der svaret. Det var mr. Blakely, som var kommet fra
Paynesville med hjælp. Saa kunde da Norway Lake*
folket endelig bryte op. De sa farvel til de smaa, men
kjære stuer; de tænkte ikke paa at komme igjen. De
tok med sig det de kunde, det blev jo ikke stort.
De drog til Paynesville. Her tok de sig et par dagers
hvile. Saa bar det videre til St. Cloud, men her delte de
sig; nogen drog til Benton, andre til Rise, atter andre
til Goodhue i Minnesota, og endelig var det nogen
som drog helt til den sydlige del av Wisconsin. Men
efter fire aars ufrivillig landflygtighet kom mange av
dem allikevel tilbake til sine nybyggerhjem. Hyttene
var borte; de fleste av dem hadde rødhudene brændt.
Men settlerne reiste hus paany.
De faldne fik ikke længe ligge i ro i sine graver.
For omtrent fem og tyve aar siden blev de flyttet til
den svensk4utherske gravplads i New London, 18 mil
fra valpladsen, og staten Minnesota reiste en minde*
støtte paa graven. Det skulde den ha gjort der hvor
slaget stod.
Det jeg her har fortalt har jeg fra øienvidner. Mange
av dem hviler nu under tuens torv; nogen av dem
lever endnu.
Efter D. C. Jordahl i Symra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
