Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Kirke og skole. Av J. N. Kildahl. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
hadde heller ikke forlatt fædrelandet fordi det var deres
livs høieste maal at faa sig et fett prestekald med en
idyllisk prestegaard. Det var noget andet som drev
dem til at rive sig løs fra slegt og venner, og komme
herover for at utdele livets brød til sine utvandrede
landsmænd. Og de var fornøid med at dele nybyg*
gernes kaar, ogsaa hvad husbekvemmelighet angik. Men
eftersom velstanden i menighetene steg, vilde ikke
menighetslemmene at deres prester skulde ha det uslere
end de seiv hadde det, og nye, bekvemme og store
presteboliger blev bygd. Prestene blandt de norske
amerikanere har det nu i regelen godt.
De første prester blandt det norske indflytterfolk
kom fra gamlelandet. Men skulde kirken beståa og
vokse, kunde den ikke i længden være avhængig av
det antal prester som den kunde vente at faa fra den
andre siden av havet. For det første kunde man ikke
vente at faa prester nok paa den maaten, og for det andre
vilde prester som var utdannet i Norge, i længden ikke
rigtig svare til behovet. For dem som kom over fra
Norge, kunde der vist ikke findes nogen som bedre
passet end de prester som kom over med dem. Ingen
kunde forståa nykommerne bedre end de som seiv var
nykommere, og som altsaa hadde hat de samme op*
levelser og erfaringer som disse. Deres barndomsminder
og hjerterøtter var i Norge; deres haap og deres fremtid
var i dette land.
Men anderledes forholder det sig med den slegt som
er født og opvokset i dette land. De er ikke norske
i samme forstand som de som er født og opvokset i
Norge. Heller ikke er de amerikanere i samme for*
stand som «yankee’ene» er det. De er en mellemting,
de er ret og slet norske amerikanere. De taler maaske
engelsk; især er det som oftest tilfælde med dem som
hører til tredje generation. Engelsk er deres hjertesprog.
Gjennem folkeskolen og pressen er de blit indforlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
