- Project Runeberg -  Norge i Amerika : livsbilleder fra nordmændenes liv og historie i De forenede stater /
514

(1915) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa farm og i by - Olaf Hoff. Efter en artikkel i «Morgenbladet». Med billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514
i Minnesota, og etablerte der sin egen ingeniørforret*
ning. Her blev han til 1901. Han hadde flere store
arbeider i denne tid. De største var vingedammen i
Mississippi for Minneapolismøllene, og en svær jern*
banebro over elven, 760 m. lang og 27 m. høi, for
Great Northern Railway.
Hoff skapte sig et navn i Statene ved disse arbeider.
Han fik glimrende tilbud. Han avslog dem. Saa var
det staaltrusten blev dannet. Hoff var ræd den skulde
knække baade hans og andre forretninger i branchen. Og
da han samtidig blev butt en enestaaende plads av New=
York Central Railway, saa slog han til. Det var i 1901.
Det var som leder av banens bro* og bygningsvæ*
sen at Hoff traadte i selskapets tjeneste. I denne stil*
ling har han forestaat ombygningen eller nybygningen
av næsten 400 broer. Det var en tid som tok paa, disse
fire aarene ved
tok slik paa, at Hoff
skjønte han vilde bli ødelagt. I 1905 mottok han et
tilbud fra et stort kontraktørfirma, Butler Bros, om at
indtræ som kompagnon. Han slog til. Firmaet antok
navnet Butler Bros Hoff Co. Det hadde flere store
kontrakter — blandt andet paa bygningen av kraftsta*
tionen for New*Yorkbanen, som skulde gaa over til
elektrisk drift inden byens grænser.
Ved denne tid var det spørsmaalet om tunnel under
Detroit River blev brændende igjen. Det hadde nok
været oppe før- To ganger var man begyndt paa
gravningen — i 1882 og 188 i. Men arbeidet maatte
gis op, det kostet for mange menneskeliv. Skylden i
det var elvebunden. Først var det et lag av temmelig
fast lere. Men under det, før man kom ned til fjeld,
laa et lag av næsten flytende blaalere og sand. I dette
utvikledes der giftige svovlgasarter. Derfor var det
livsfarlig at arbeide her, og det kostet ogsaa mange
av dem livet, som prøvde paa at grave vei tor tunnelen
gjennem elvebunden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:30:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgamer/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free