Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa farm og i by - Nordmænd. Av Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
i
kanske med sorg du har ondt for at glemme,
kanske med såar som ikke vil gro.
Men hvem du end er, og hvor du end færdes:
Ven! Jeg kommer fra landet derhjemme
som menneske kommer til menneske.
11.
Snart blir det vaar her
•»
husker du vaaren?
Eller har du glemt den, glemt fordi du vilde?
Men tænk dig litt om, - og langt mdi sjælen,
dæmrer der noget — et bittelitet minde
som ingen kan forståa, men dog er fuldt av vemod
av sorg og av sødme —
Husker du vaaren?
Og kanske var det bare et vastrukket gjærde
om gaarden derhjemme.
Men der dampede fra gjærdet
en morgenlys røk op i blikstille vaarluft.
Du var nu bare gutten da, og undrende du stirret
paa røken og luften og skogen langt derborte,
som duvet av det silkefine, lysegrønne løy.
«Koko!» sa det fra skogen for første gang i aar.
Aa tænk! Nei hør paa gjøken! Aa Herre min Gud.
Ven, husker du vaaren?
Saa gik du op i Hen en fin og tidlig morgen; —
der var søkbvaatt i mosen, og der laa sne i fonner,
hvor solen ikke naadde. — Men den var svær i dag!
Den braanet og den brændte, saa du mærket det
_
, ,
i ryggen.
Ug se! der sprang en snebæk utover bratte heien.
Aa hei — hvor den var munter og brusende og morsk.
Saa smat den ned langs lien, og glitret over engen
som en sildrende, en blinkende strime av sol. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
