- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
22

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. I. (L. Holberg. 1729)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den norske Folkekarakter.

I.

(Af L. Holberg.)[1]
————


Fast udi ingen Ting fare Skribentere saa meget vild som udi
at beskrive de Norskes Art og Egenskab. De fleste grunde deres
Beretninger paa adskillige gamle Skrifter, som ere publicerede for
lang Tid siden om Finlapperne, hvilke Folk ere de Norske fast
lige saa ubekjendte som Græker og Persier, og ere de fleste lige
saa nysgjerrige efter at se en Finlap som en af bemeldte Nationer.
Ikke dismindre udstrække dog Fremmede den Karakter, som gives
dette raa Folk, til hele den norske Nation. Jeg kan ikke forbigaa
her at fortælle en Ting, som mig udi min Ungdom er vederfaren.
Da jeg opholdt mig til Rom og af en Hændelse kom i Selskab
med en Piemonteser, der havde læst adskilligt om Tydskland og de
nordiske Lande, og samme Piemonteser fornam, at jeg havde nogen
Kundskab derom, spurgte han mig, om jeg ikke nogen Tid havde
seet en Nordmand. Da jeg nu sagde ham, at jeg var selv fra Norge,
forundrede han sig ikke lidet derover, og endelig efter nogen
Betænkning svarede, at jeg maatte da være fød af fremmede Forældre.
Thi han vidste vel, at norske Folk vare vanskabte og havde
Ansigter, der lignede mere Svine-Hoveder end Menneskers. Da jeg
nu forsikrede ham om, at der fandtes ikke kjønnere Folk
nogensteds end udi Norge, og at Italiener og Franske, hvad Legemets
Skikkelse angaar, ikke kunde lignes med samme Riges Indbyggere,
sagde han, at han kunde bevise anderledes af adskillige Skribentere,
besynderlig af en fornemme nye Autor, der havde rejst 14 Aar for
at erkyndige sig om andre Nationers Egenskab, og hvis Skrifter
vare oversatte paa adskillige Sprog. Da jeg nu bad ham om at
lade mig se samme Bog, lod han mig den ved Lejlighed se, og
var det den saakaldte Voyage historique, hvoraf den 8de Tome
indeholder en Beskrivelse over Polen, Sverige, Danmark og Norge.
Udi det Kapitel om Norge taler han saaledes: «Indbyggerne af


[1] L. Holberg, Dannemarks og Norges Beskrivelse, Kbh. 1729, 4to, S. 20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free