Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Almuesmand. (Eilert Sundt. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olaf. Han har indskrænket sig til at lytte til de Historier, som
gaa i Bygden om Bygdens egne Begivenheder og Personer i de
sidste to—tre Menneske-Aldre.
Men engang, jeg hørte en Bygdemand fortælle slige
Bygde-Historier, fik jeg en Forestilling om, hvilken Menneskekundskab og
historisk Sands der ogsaa saaledes kan udvikles. Og siden jeg
først engang blev opmærksom paa det, har det siden stadig
fornøjet mig at høre vore Almuesmænds Fortællinger; der er noget
af de gammel-norske Sagaers ejendommelige Art i dem, saa det er,
som saa du den hele Begivenhed, hvordan den gik for sig, og
kjendte paa dig, hvad der rørte sig i det Menneskes Hjerte og Sind,
som der fortælles om. I saadanne livagtige, men ellers simple
Fortællinger glimter stundom Geniet frem.
Geni hos den simple Mand? Henrik Wergeland vilde, at de
Genier eller begavede Sjæle, som monne fødes blandt Fattigfolk,
skulde opdrages paa Statens Bekostning, at der kunde blive store
Mænd af dem, til at lyse for Nationen som Stjerner over Landet.
Men da jeg engang sad i en Skolestue i Lom i Gudbrandsdalen og
saa en liden rødkindet en og lagde Mærke til, hvorledes han hang
med Øjnene ved den gamle Skolemesters Læber, da maatte jeg
tænke ved mig selv, at dersom denne Otteaarige skulde blive en
simpel Mand som Husmanden, hans Fader, saa var det jo netop
Guds kjærlige Vilje, at denne simple Stand ikke skulde mangle
begavede Aander. Under den udvortes Ringhed kan der jo ogsaa
saa vel trænges til Begavelsens Lys og Aandens Opløftelse.
Det kan være artigt nok at høre en Udlændings Dom om den
simple Mand i Norge, og jeg blev ialtfald selv opmærksom paa
Ting, som jeg ikke havde tænkt paa før, da jeg traf til at læse
følgende Fortælling af Engelskmanden Forbes, en anseet Lærd, som
rejste her i Landet i Aaret 1851. Fra Bergens By gjorde en norsk
Herre ham Selskab ind til Mauranger, og herfra vilde de tage lige
op og gaa over Folgefondens Snefjeld til nærmeste Bygd paa den
anden Side. En Bondemand og hans Datter – det maa da vist
have været hjertelig simple Folk — paatog sig at gaa med som
Vejvisere og bære Tøjet og Nisten. Midtvejs forfærdedes
Engelskmanden for sin Rejsekammerat, der var uvant med dette Slags
Anstrengelser og ikke orkede at gaa mere; det gjaldt om Livet her i
denne Sne-Ørken; nogen Hvile og et Glas Vin styrkede dog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
