Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 43 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkedigtningen. II. (Jørgen Moe. 1847)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II.
(Af Jørgen Moe.)	[1]
————

Det er en besynderlig Kjendsgjerning, at Kjæmpevisen, af
alle Folkedigtningens Arter utvivlsomt den mest betydningsfulde,
kun meget sparsomt forekommer andetsteds i Norge end i
Thelemarken og især dennes nordvestlige Trakter. Næsten overalt ellers,
hvor man støder paa en enkelt saadan Digtning, har den et
Sprogidiom, som ligger vort Skriftsprog nærmere end Egnens Dialekt, –
et Tegn til, at den ikke her ganske selvstændig er skudt op af
Jordbunden, eller dog nu fremtræder i en mindre oprindelig Skikkelse.
Den norske Kjæmpevise synes at udmærke sig ved en sikker
Opbevarelse af de mythiske Stoffer og ved Djærvhed og Dygtighed,
men ogsaa ved raa Kunstløshed i Behandlingen.

Saavidt jeg ved ejendommelig for vort Land er Stevdigtningen.
Stevet er et firelinjet lidet Digt, i hvilken ene Strofe hele Tanken
sammentrænges. Dets Hjem ere vore sydvestlige Dalstrøg,
fornemmelig Thelemarken og Sætersdalen, og hvor det forekommer
udenfor disse Egne, viser det sig altid som en Produktion paa anden
Haand. I de førstnævnte Bygdelag har man to Slags Stev, de
saakaldte gamle, der ere lagte til den dybe, melankolske
Draumkvætone, og de nyere, der allesteds have samme Versschema, men
gjerne i hver Bygd synges til en lidt forandret Melodi. De første
fortjene størst Opmærksomhed, baade som Levninger fra en forgangen
Tid, til hvis Belysning de give Bidrag, og fordi de, ligesom baarne
paa og farvede af hin Melodi, i og for sig have et dybere og
djærvere Indhold. Men de have utvivlsomt endnu en anden Interesse.
Det synes nemlig vist, at flere af disse Stev ere Fragmenter af
Kjæmpeviser, der i sin Helhed ere gledne ud af Folkets Minde,
og hvoraf kun de Brudstykker ere reddede, hvori Følelsen i et mere
lyrisk Udtryk kommer frem. Dette forekommer mig saameget
mere sandsynligt, som flere af de Smaadigte, der saaledes synges
som og udgives for gamle Stev, have ikke en, men to
sammensluttende Strofer. Men den største Del ere vistnok blevne til og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>