Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norske Folkeeventyr. (Max Müller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Sol og Dæmring og Troen paa Himmelens straalende Guder,
i sit Sprog og i sin mythologiske og sproglige Fraseologi ejede de
mere eller mindre udviklede Frø, som i hver Jordbund og under
hvert Himmelstrøg maatte voxe op til de samme eller ligeartede
Planter.
Dette er imidlertid et Emne, som kræver forsigtig Behandling
og omsorgsfuld Undersøgelse. Der gives nemlig en anden Vej, ad
hvilken inden historisk Tid disse Eventyr kunne være komne fra
Indien til Europa eller fra Europa til Indien. I den sammenlignende
Sprogforskning maa man overalt følge den samme Fremgangsmaade.
Foruden de Ord, som Græsken oprindelig har tilfælles med Latinen,
findes der en anden Ordklasse, som det latinske Sprog modtog i
fuldstændig Stand fra det græske. Man kalder dem «fremmede
Ord», og de udgjør i de nyere Sprog en betydelig Bestanddel.
Det samme er Tilfældet med de indoeuropæiske Eventyr.
Adskillige af Lafontaines Fabler ere identiske med saadanne, som
forekomme i de sanskritske Fabelsamlinger Pannkatantra og Hitopadesa.
Sylvestre de Sacy har paavist dette. Omtrent Aar 570 e. Kr.
blev et Sanskritværk, som netop indeholdt disse Fabler, ved den
persiske Konge Nuschirvans Hof oversat paa det oldpersiske
Pehlevisprog. Et Aarhundrede senere blev Bogen oversat paa Arabisk,
og i det 15de Aarh. udkom den i den berømte persiske
Oversættelse «Anvari Suhaili». Allerede i det 11te Aarh. havde man
imidlertid en græsk Oversættelse fra det Arabiske, og i Aar 1697
udgaves den græske Text med latinsk Oversættelse. Ad andre
Veje fik man en Oversættelse af Johan af Capua, fra hvilken der i
det 16de Aarh. udgik viden spredte tyske, spanske, franske og
italienske Oversættelser. I det 17de Aarh. kom en ny Strøm af
orientalske Fabler gjennem en af David Sahid i Sapahan besørget
fransk Oversættelse, og fra den hentede Lafontaine Emnet for sine
senere Fabler. Det er ad en saadan Vej, at Eventyrene om «de
syv vise Mestere», om «Heldegardis og Talandus» m. fl. ere
naaede til os.
Men der gives Eventyr, som ere fælles for den ariske Stammes
forskjellige Udgreninger, og som ikke saa sildigt som under
Nuschirvans Regjering have kunnet gaa over til Europa. Det er gamle
ariske Eventyr, ældre end Pannkatantra, ældre end Odysseen, ældre
end den ariske Stammes Splittelse. Vi kunne dog blot nævne et
eller to tydelige Beviser derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
