Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. (P. Botten-Hansen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digterværker, nogen nyere Litteratur kan opvise. Han gav her de
Frihedsideer et Udtryk, der gjærede i ham, idet han skildrede
Afsnittene i Menneskeslægtens Udvikling fra et rationalistisk og
republikansk Synspunkt. Ved sin Deltagelse i alle de Spørgsmaal, der
berørte Folkets aandelige og politiske Liv, blev han snart Frihedens
og Fædrelandsfølelsens fejrede Sanger. Den ukunstlede Naturlighed,
hvoraf hans lyriske Digte udsprang, begejstrede og henrev
instinktmæssig Folket, selv da, naar Tankens Uklarhed og det Overdrevne
i Udtrykket fjernede den dannede Læserkreds fra ham.
Welhaven derimod, udrustet med en fin Smag, en
overordentlig kritisk Skarphed og et sikkert Blik for Stilens
Smagfuldhed, dannede i et og alt Modsætningen til Wergeland. Skjønt han
var et Aar ældre, var det først efterat den sidstnævnte allerede
havde offentliggjort flere store Arbejder, at han første Gang
fremtraadte i Litteraturen, og da ikke som Digter, men som kritisk og
polemisk Forfatter, som Forkjæmper for og Forsvarer af den gode
Smag. Hans første Skrift var en kritisk Granskning af Wergelands
Digtning, hvis Smagløshed og Umodenhed han skaanselløst tugtede.
Derpaa udkom et polemisk Digt, «Norges Dæmring», i hvilket han
svang Satirens bidende Svøbe mod de exklusive og snevre norske
Ideer, der vare fremkaldte ved Wergelands Virksomhed og
Digtning, og i hvilket han med Bitterhed spottede den nationale
Forfængelighed og den patriotiske Opskruethed og Skvalder. Mængdens
Ophidselse og de talrige Angrebsskrifter, der rettedes mod Forfatteren,
vidnede kun altfor meget om, hvor bidende hans Satire var. Som
en rensende Storm forjog dette Digt de kvalme Skyer, der baade
i social og litterær Henseende trykkede Luften. Midt i denne
Kamp paa Prosa og Vers stillede Welhaven, med sin konservative
Tendents, sig til Hovedformaal at værne om den gode Smag og
om Iagttagelsen af Æsthetikens almindelige Love. Som en
uomgjængelig nødvendig Betingelse for den norske Litteraturs
Fremgang opstillede han dens Sammenhæng med Fælleslitteraturen og
dennes Traditioner saavelsom Fastholdelsen af dens Forbindelse med
den europæiske Dannelse overhovedet. Det dobbelte Brud i saa
Henseende og den Miskjendelse af alle Traditioner og alle alment
anerkjendte æsthetiske Love, hvormed Nationalitetens exklusive
Fanatikere truede os, vilde nødvendigvis have ført til en Plumphed og
en Usands, som enhver Fædrelandsven af al Magt maatte søge
at afvende. Dreven af denne Overbevisning fortsatte han Kampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
