Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. (P. Botten-Hansen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordforraad og behandlede det grammatikalsk og lexikalsk, paa samme
Tid som han paaviste Forholdet mellem Almuens Sprog og
Oldsproget. M. B. Landstad samlede og offentliggjorde en Mængde
mærkelige gamle Folkeviser, der vare blevne opbevarede blandt
Folket, fornemmelig i Thelemarken, og hertil føjede Sophus Bugge
senere en vigtig Efterhøst. L. M. Lindemann optegnede de
Folkemelodier, der vare blevne bevarede i Fjeldbygderne, og bragte dem
til Almenhedens Kundskab. Alle disse Arbejder i Forening, hvilke
vore første Digtere havde maattet savne, tjente til at udbrede
Kjendskab til og Forstaaelse af de for vor Nationalitet karakteristiske
Træk og gav derved Forfatterne nye Beaandelser og deres Arbejder
en levende og ejendommelig Farve. Beviset herfor have vi i vore
nulevende navnkundige Digtere, Henrik Ibsen og Bjørnstjerne
Bjørnson, hvis Arbejder danne det nyeste Afsnit i vor Litteratur.
H. Ibsen (f. 1828) er væsentlig dramatisk Digter, skjønt han
fra 1851 af har offentliggjort flere lyriske Digte af stor Skjønhed.
Efter for Scenens Brug at have skrevet nogle romantiske og
historiske Dramaer, «Gildet paa Solhaug» (1856), «Fru Inger til Østraat»
(1857), «Hærmændene paa Helgeland» (1858), «Kongsemnerne»
(1864) osv., af hvilke de tvende sidste, to fortrinlige Billeder hentede
fra vor Historie og vore Sæder i Middelalderen, have gjort megen
Lykke, er han senere gaaet over til den satiriske Komedie og har
med Mesterhaand behandlet Emner fra Nutidens Liv. Især har han
i sit store Drama «Brand» (1866) givet os et Digt, som man kunde
sammenligne med Göthes «Faust» baade med Hensyn til Tankernes
Dybde og Stilens blændende Pragt. Hans sidste Drama «Per Gynt»
er en glimrende og bidende Satire over Nutidens Sæder, der har
vakt flere af vore Landsmænds Forargelse og maaske vilde have
fremkaldt den samme Storm som «Norges Dæmring», hvis ikke den
store Flerhed af Folket nutildags viste en mindre exklusiv Patriotisme
og havde et mere omfattende og uhildet Syn paa Litteraturen end
den foregaaende Slægt. Det er ikke blot Tankerigdommen, det
Bidende i Satiren og de smagfulde Vers, der udmærke disse
Ibsens Arbejder, men ogsaa deres virkelige Dybde og digteriske
Originalitet.[1]
B. Bjørnson (f. i 1832) fremtraadte først som Digter i 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
