Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens Grundtræk. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retspleje ligger forøvrigt i den Garanti, hvormed Dommerne ere
omgivne ved Grundlovsbestemmelsen om, at de ikke kunne afsættes
uden efter Dom.
Tilsidst indeholder Grundloven en Række særskilte
Bestemmelser og Grundsætninger for Privatlovgivningen. Blandt disse kan
mærkes Forbudet mod, at personlige eller blandede Forrettigheder
tilstaaes nogen, eller at Grevskaber, Baronier, Stamhuse eller
Fideikommisser oprettes, en imod Adelsvæsenets videre Udvikling rettet
Bestemmelse, der suppleredes ved Loven af 1821 om Adelens
Ophævelse. Derimod haves Grundlovsbestemmelse for, at Odels- og
Aasædesretten ikke maa ophæves. — Enhver norsk Borger er i
Almindelighed lige forpligtet til, i en vis Tid at værne om sit
Fødeland, uden Hensyn til Fødsel og Formue. — Nye og bestandige
Indskrænkninger i Næringsfriheden skal ikke tilstedes Nogen. —
Hus-Inkvisitioner maa ikke finde Sted, uden i kriminelle Tilfælde.
— Jord og Boeslod kan i intet Tilfælde forbrydes. —
Trykkefrihedens Princip er anerkjendt, idet ingen kan straffes for noget Skrift,
med mindre han forsætligen og aabenbare har enten selv vist eller
tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen,
Sædelighed eller de konstitutionelle Magter, Modstand mod disses
Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger
mod nogen. — Til denne Række af Grundlovens Bestemmelser maa
nærmest regnes, hvad den indeholder om Statskirken, nemlig at den
evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion, at
de Indvaanere, som bekjende sig til den, ere forpligtede til at
opdrage sine Børn i samme, at Jesuiter og Munkeordener ikke maa
taales, samt at Statsraadets og Dommerstandens Medlemmer skulle
bekjende sig til den evangelisk-lutherske Religion.
De Forandringer, som Grundloven har undergaaet i det
Tidsrum, hvori den nu har været gjældende, ere ikke mange. De
indskrænke sig til Ophævelse af Bestemmelsen om Jøders Udelukkelse
fra Riget, en ny indbragt Bestemmelse om, at i visse Tilfælde den
til Thronen nærmest arveberettigede Prinds kan overtage Regjeringen
istedetfor den oprindelig bestemte Interimsregjering, Optagelse af
Rettighedsmænd i Finmarken blandt de Stemmeberettigedes og
Valgbares Tal, Omordning af Valgdistrikterne og
Storthingsrepræsentanternes Antal, Forandringen af Storthingssessionernes Hyppighed
fra hvert tredje til hvert Aar, en Forandring med Hensyn til
Kongens Benaadningsret, samt Bestemmelse om, at Straffesager,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
