Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens første Aar. (N. Dahl. 1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde Magten ihænde, og uden Frygt for Revolutionen som den,
der nødvendig maatte medføre saa statsfarlige Resultater, at danne
en Konstitution, der er bleven anseet som et Mønster for
Statsforfatninger.
De vare vistnok ikke alle enige i samtlige Punkter; men i det
væsentlige vare de dog enige. De vilde, at Norge skulde være et
frit og selvstændigt Rige; de vilde, at Folket skulde styre sig selv
gjennem Lovgivnings-, Bevilgnings- og Beskatningsmyndigheden,
og at Domstolene skulde danne en selvstændig Statsmagt. Denne
unge Konstitution skulde dog maaske snart være bleven udsat for
Fare, dersom ikke ganske særegne Omstændigheder i de første
Aar, efterat den var bleven til, havde tjent til at frede om den.
De fleste Nationer havde nemlig nok at gjøre med sig selv, med
at helbrede sine Saar efter Krigen; og det Folk, hvormed Norge
var bleven forbundet, havde ikke blot i en saadan Omhu for sine
egne Anliggender en Opfordring til at lade os med Fred, saa
meget mere som ogsaa det nylig havde gjennemgaaet en dynastisk
Revolutions Rystelser; men den Omstændighed, at Sverige var
bleven forbundet med et Rige, som det i Aarhundreder havde
ligget i Fejde med, maatte gjøre det varsomt i at behandle den
nye Forbundsfælle, hvis de endnu svage Baand skulde kunne ventes
at ville faa fornøden Styrke til i et Samfund at fastholde tvende
Folk, der længe vare vante til at betragte hinanden som Fiender;
og det nye Dynasti maatte for sit eget Vedkommende anse en
lignende Varsomhed nødvendig, hvis det under en saa almindelig
Restauration af Legitimiteten skulde kunne haabe en varig
Besiddelse af de nordiske Throner.
Alt dette, saavelsom Nødvendigheden af i vor Friheds første
Aar baade for Regjering og Storthing at befatte sig med de store
Realitetsspørgsmaal om Statens Finantser m. m., trængte Tanken
om flere konstitutionelle Principer, og deres Konsekventser samt
deres Uoverensstemmelse med de fleste da gjældende europæiske
Konstitutioners i Baggrunden.
Saaledes gik det til, at den norske Statsforfatnings Principer i
en Række af Aar bleve uanfægtede, og da man senere havde
afgjort de vigtigste Realitetsspørgsmaal, og Dynastiet troede sig
konsolideret nok, var Storthinget kommen til saa megen politisk
Bevidsthed, at det forstod, at den Statsforfatning, Norge havde faaet,
var værd at holde fast paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
