Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tider var Bakkerne om Oslo, ja selve Byens Gader Skuepladsen
for mere end et af Borgerkrigenes blodige Sammenstød. Det var
efter disse Kampes endelige Afslutning, at Oslos egentlige
Blomstringstid kom, især da Haakon Magnussøn fra 1285 af tog varig
Bolig her. Et Par Aar efter sin Bosættelse her oprettede han et
Minoriterkloster, og omtrent samtidig anlagde han den faste Borg
Akershus. Flere af sine Hofmænd skjænkede han Byggetomter i
og ved Byen. Om end det nuværende Kristiania med dets
Omgivelser naturligvis i det Hele maa have et anseeligere Præg end
den Tids Oslo, er det dog et Spørgsmaal, ytrer P. A. Munch i
«Det norske Folks Historie», om det ikke dengang, skjønt
sammentrængt paa et mindre Rum, faldt mere i Øjnene. «Der fandtes
ikke faa Bygninger, som sikkert maa have været store og prægtige.
Først ved Indsejlingen Akershus Slot og Hovedøens Kloster;
dernæst i Staden selv St. Halvardskirken med de vidtløftige tilhørende
Bygninger og det nærliggende Prædikerkloster samt Kongsgaarden
med den tilhørende Mariekirke, der ogsaa i det Ydre maa have
været pragtfuld, efter den Forkjærlighed at dømme, hvormed
Kongerne altid omfattede den, og den Rundhaandethed, hvormed de
skjænkede den rige Gaver. Dertil kom alle de øvrige mange
Kirker, Minoriterklosteret hinsides Elven og Nonneklosteret længst mod
Nord. Husene selv vare formodentlig store og vidtløftige, om end
kun af Træ. Ogsaa Omegnen var vel bebygget og opdyrket og
Havnen ganske vist om Sommeren opfyldt af mange Skibe,
fornemmelig udenlandske.» Allerede under Norges
Selvstændighedsperiode begyndte der imidlertid at vise sig en alvorlig Fare for
Oslos fortsatte Trivsel, nemlig Hanseaternes mere og mere om sig
gribende Bemægtigelse af næsten al Handelstrafik og Næringsdrift,
og fra den Tid Norge indtraadte i Unionen, først med begge
Naborigerne, dernæst med Danmark alene, sprængtes de sidste Baand,
som havde holdt de paatrængende Fremmede ude. Den Standsning
i al selvstændig Virksomhed blandt selve Byborgerne, som Tyskernes
Regimente havde medført, vedblev ogsaa at gjøre sig følelig, efterat
deres Herredømme her i Norden under Grevefejden var knækket.
Hertil kom nu desuden Følgerne af Reformationens Indførelse, der
maatte blive meget mærkbare for en By, hvor Gejstligheden og de
kirkelige Anlæg havde spillet en saa stor Rolle, og endelig fremfor
alt de idelige Fejder med Svenskerne, hvorunder den fjernere
Akershus Borg ikke kunde beskytte Byen for Fjendens Indfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
