Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kristiania. I. (Udg.)
- Kristiania. II. (L. Daae. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Nordvest og Vest endelig en hel Samling frit og malerisk
beliggende, af Haver og Parkanlæg afbrudte Byggeanlæg, der længere
nede mod Søen, langs Drammensvejen, gaa over til en Række
Landsteder, der paa den anden Side af Frognerkilen fortsættes
paa Ladegaardsøen og i de sidste Aar, efter at Jernbanen til
Drammen er kommen istand, endog synes at ville forplante sig med
korte Mellemrum helt ud til Sandviken, en fem Fjerdingsvej fra
Kristiania.
*
Naar maaske undtages Fredriksstad, er Kristiania uden Tvivl
den ældste norske By, som kan siges at være bleven anlagt efter en
bestemt, forud udkastet og vedtagen Plan. Vore ældre Byer kunne
nærmest siges at have gjort sig selv, og i ethvert Tilfælde har det
vistnok altid staaet deres Indbyggere omtrent frit for, hvor og
hvorledes de vilde opføre sine Huse. For første Gang hos os fastsattes
nu bestemte Bygningslove, sigtende til at fremkalde en befæstet
Stad, bestaaende af Stenbygninger, og med regelmæssigt afstukne
Gader.
Kristiania skulde ikke alene anlægges i Akershus’s umiddelbare
Nærhed, men Staden skulde selv være en Fæstning, omgiven med
Volde og Grave. Voldene synes at være bleven fuldendte i Aaret
1633. De strakte sig fra Piperviksbakken langs det bratte Afheld
mod Piperviken hen til nordenfor den senere «Sverdfegerbakke»
(altsaa til den nuværende Storthingsbygnings Højde) og gik herfra
langs Nordsiden af den senere Østregade (eller nu Karl
Johansgades ældre Del) ned imod Søen. Paa nogle Steder var denne
Vold forsynet med Bastioner og Grave. En Bastion fandtes
saaledes just der, hvor nu Kreditkassens Gaard paa det senere Stortorv
er beliggende, en anden var anbragt et Stykke derfra paa en længst
forsvunden Fjeldknat; lidt udenfor denne Bastions Spidse ligger nu
Vor Frelsers Kirke. Omtrent der, hvor nu den store Lygtepæl
[1] L. Daae, Det gamle Christiania, Christiania 1871, 8vo, S. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0156.html
