Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. IV. (J. G. Kohl. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsstederne ved Skagerak, og navnlig da ogsaa Kristiania, større
Rigdom og Betydning.
I hvor høj Grad alle de nævnte, først i de nyere Tider mere
udviklede Forhold have belivet det sydlige Norge, viser sig blandt
andet af den Kjendsgjerning, at medens Gjennemsnitsantallet af
Mennesker paa Kvadratmilen for hele Landets Vedkommende kun
er 250, har Kristiania Stift ikke mindre end 1350 Beboere paa
Kvadratmilen.
Allerede af det saaledes anførte bliver det tildels forstaaeligt,
hvorledes Byen Kristiania, beliggende midt i forholdsvis saa
frugtbare, produktive og velbefolkede Strøg, har kunnet hæve sig til stor
Betydning, samt hvorfor den først i Nutiden har svunget sig op til
denne sin fremragende Betydning. Der gives imidlertid nogle andre
Træk og Forhold i Norges naturlige Beskaffenhed og geografiske
Fysiognomi, som ligeledes have virket til dette Maal.
Elvene i det Søndenfjeldske Norge danne dybt indskaarne
Indsnit i Landets Højplateau og adskilles fra hinanden ved langstrakte
Rygge af dette Plateau, der ere vanskelige at passere. Derfor er
der liden Trafik mellem dem indbyrdes. De hente alting fra Havet
og bringe alting til dette. I Dalførerne har der afsat sig Lejer af
Sand og Ler samt frugtbart Agerland, og her drives det meste af
Landets Ager- og Havedyrkning. Højderyggene ere derimod enten
skovbedækkede eller har Højfjeldsbejter, der kun ere egnede til
Fædrift. Befolkningen findes derfor hovedsagelig i Dalene og bor
i adspredte Bondegaarde eller venlige Grænder. Ved sin
Udmunding i Havet har hver Elv sin mere eller mindre belivede Søhavn
eller Handelsplads, gjennem hvilken den nødvendige Indførsel for
Dalførets Beboere og Udførselen af deres Produkter sker.
I Kristianiafjorden og de nærmest tilgrændsende Afsnit af Havet
løbe alle Landets største Elve og Dalfører sammen. Skienselvens,
Laagens, Dramselvens, Lougens og Glommens Vasdrag konvergere
alle fra Nordvest, Nord og Nordost til Kristianiafjorden og omringe
denne som en Flod- og Dalvifte, der i denne Fjord finder sin fælles
og alting samlende Stamkanal. Som Følge deraf ligger der her
samlet saa mange større og mindre Flodmundingssteder,
Havnepladse og Markeder som i ingen anden Egn i Norge: foruden
Kristiania tillige Landets i Vigtighed tredje Handelsby Drammen og
de venlige, tildels historisk bekjendte Steder Drøbak, Moss, Horten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
